Gruppen
Sæt børn sammen, der har ca. samme alder. Børns koncentrationsevne og abstraktionsniveau ændrer sig meget med alderen. Har man mange voksne, kan man evt. sætte dem sammen efter, hvordan de har mistet, hvor tidligt de har mistet eller efter køn. Omvendt kan det også netop være en styrke, at der er forskellige slags tab repræsenteret omkring bordet.
Vær ikke flere i gruppen, end I fint kan nå to fortællerunder og huske hinandens historier. Vær ikke så få, at en framelding gør gruppen akavet lille. Man skal ikke føle, man er i fokus hele tiden. Der skal være plads til, at man kan trække sig lidt. 4-7 personer er ideelt.
Kontakt
På alle måder er det smart, hvis man kan få et samarbejde med skolen. Allerbedst hvis man kan få lov at lave gruppe i skoletiden. Hold et møde, hvor tiltaget præsenteres for lærerne, del flyers ud og opfordrer lærerne til at dele ud direkte til ramte familier.
Få præsten til at dele en flyer ud i forbindelse med begravelse/bisættelse.
Tavshedspligt
Der er naturligvis tavshedspligt både i gruppen, men også mellem gruppeleder og forældre og lærere. Omvendt er man naturligvis omfattet af underretningspligten, hvis man undervejs får kendskab til, at et barn er i en særlig udsat position.
Forventningerne om tavshedspligt, og hvordan man er sammen i samtalegruppen, fortælles klart til første møde, så deltagerne er enige og trygge ved måden, gruppen fungerer på.
Rammer
Vælg et lokale, der ikke er alt for stort. Et rundt bord er det bedste, eller i hvert fald et bord, der passer til antallet, så man så vidt muligt sidder hele vejen rundt og kan se hinanden. Lokalet skal være hyggeligt og ikke rodet eller alt for sterilt. Tænd evt. et levende lys på bordet.
Traktement
Server småting, så det er let at spise, uden at det kommer til at tage tid og fokus (f.eks. frugt skåret i stykker, vindruer, gulerodsstave, kiks, småkager, chokolade og den slags) I børnegruppen spiste vi først og flyttede så maden væk. Det er en god icebreaker med lidt mad og en god mulighed for lige at høre, hvad børnene går og laver og oplever. Hvis nogle børn kommer før andre, er det en god ide at have dem med til at gøre maden klar til resten af gruppen. I voksensorggruppen kan mad og kaffe/te godt blive på bordet under samtalen.
Samtaleemne
Det giver sig selv, at der skal tales om det at have mistet. Men det er en god idé at have et særligt fokus til hvert møde. Det kan være: Begravelsen, minderne, hvad gør jeg, når folk spørger, eller når de ikke spørger? osv. Fortæl gerne hvad emnet er til næste møde, så deltagerne har en chance for at forberede sig. Det giver også mulighed for at bede deltagerne medbringe noget til næste møde, f.eks. et foto af den afdøde eller et særligt minde. Det kan også give mulighed for, at deltagerne får særligt fokus på næste mødes emne og lægger mere mærke til, hvordan de egentlig takler det i hverdagen. I børnegruppen lader vi børnene på skift være med til at vælge næste uges emne.
Begynd altid mødet med en runde, hvor hver deltager får mulighed for at fortælle, hvordan de har det lige nu, hvad der fylder (hos indskolingsbørnene har vi med fordel gjort brug af forskellige smileys, så det er lettere at vise, hvilket humør man har været i siden sidst.) Kommer der noget særligt op, bør det få ekstra plads. Ellers præsenteres dagens samtalefokus, og anden runde handler om deltagernes oplevelser i det valgte fokus. For børnene kan det være svært, hvis der bare bliver snakket under hele mødet, derfor kan det være fint at gøre brug af smålege eller kreative muligheder, for at snakken kan glide lettere, f.eks. tegning, modellervoks, Lego, billeder af forskellige situationer m.m. Hvis børnene er små, vil det også være unaturligt at lade ordet gå på omgang, det vil mere blive en fælles samtale, hvor langt fra alt direkte vil handle om den sorg, de bearbejder.
Tid
Med børnene afsætter vi 1,5 time om ugen i 9 uger og så et opfølgningsmøde efter nogle måneder. Vi mødes i skoletiden, så børnene ikke er specielt trætte og ikke får en længere dag i den periode, de kommer i gruppen, men det kræver selvfølgelig samarbejde med skolen. På de fleste skoler kan man låne et lokale, men vi har valgt at tage børnene med i kirkehuset og oplevet, at det er fint med et sceneskift. Indskolingsbørnene har vi hentet og bragt (gåturen er også en god anledning til snak). Større børn kan sagtens selv komme frem og tilbage, og det aftales naturligvis med forældrene. De voksne mødes hver anden uge i to timer i kirkens lokaler. Vi slutter hver gang af i kirken for de deltagere, der vil, og her tænder vi lys, hører et digt eller andet og beder en kort bøn.
Maj-Brit Hvid Christensen
Alle skal have ca. lige lang taletid. Det er rigtig vigtigt at gå fra mødet og føle sig både hørt og set. Hvis én fylder særlig meget i snakken, må man forsøge at runde af, så en anden kan komme til. Vurderer man, at den pågældende person har brug for ekstra tid, kan man efter mødet høre, om vedkommende er interesseret i en ekstra snak på tomandshånd.
Sørg for at begynde og slutte til tiden, selvom det kan være svært at stoppe den gode snak.
