NY PRÆST
Jeg glæder mig til at lære dig at kende og til at få dig som en del af vores præste-team.
Du kommer til et stift, hvor det kirkelige og det folkelige går hånd i hånd. Det er et stift, hvor der er store forventninger til dig, ikke bare fra menigheden, men hele det lokalsamfund, som du bliver en del af.
Som præst skal du forkynde evangeliet, så det sætter mennesker fri. Du skal styrke menighedens fællesskab, så det bliver et åbent og rummeligt fælles-skab. Det skal du gøre i et levende samspil med menighedsråd og frivillige.
Du træder ind i noget af det frieste arbejde vi har i Danmark, og også noget af det mest meningsfyldte. Du vil opleve en åbenhed og tillid fra folk du møder, som jeg tror du vil blive overrasket over.
Jeg håber, du og din familie vil falde til her i Viborg Stift, og opleve jer som en del af menighedens, provstiets og stiftets fællesskab.
Jeg glæder mig personligt til at møde dig i dit sogn og til vore højskoledage for nye præster her i bispegården. Her mødes vi i privaten hos mig, for at oplyse om hvad der foregår i stiftet, men også for at du får muligheden for at møde andre nye præster.
Viborg Stift er det yngste stift (rent anciennitetsmæssigt), og det er vores mål at I som nye præster hurtigt finder ind i et kollegialt fællesskab til inspiration og stadig dygtiggørelse.
Henrik Stubkjær, biskop
MØDET
Møde med provst og uddannelseskonsulent
Er du nyuddannet præst, møder du som noget af det første din provst, uddannelseskonsulent og mentor. Som regel allerede i forbindelse med frokosten efter bispeeksamen.
Provstens første møder med præsten finder sted i forbindelse med præsentation på provstikontoret, indflytning i evt. præstebolig eller ankomst til pastoratet og ved indsættelsesgudstjenesten.
Næste møde afholdes kort tid efter ansættelse. Dette møde kaldes introduktionssamtalen til efteruddannelsen og er med deltagelse af stiftets uddannelseskonsulent.
Her gennemgås den obligatoriske efteruddannelsesplan, som for Viborg stift ser således ud:
På mødet udfyldes en individuel plan med datoer for alle obligatoriske kurser samt møder med diverse aktører.
Er det ikke sket tidligere, kan der i forbindelse med dette møde også være en præsentation af provstikontorets personale og eventuelt teknisk assistance med telefon, PC, kørsels- og ferieindberetning m.v.
Provsten (evt. sammen med uddannelseskonsulenten) deltager også i et menighedsrådsmøde, hvor et af punkterne er en forventningsafstemning mellem præst og menighedsråd.
Mødet ligger sædvanligvis indenfor 2 måneder efter ansættelsen.
Der er løbende møder med provsten, efter behov.
Efter ca. 20 måneder afholdes en afrundingssamtale, som afslutning på efteruddannelsesforløbet.
Det er godt, hvis præsten foruden de fastlagte møder i de første ansættelsesår også får kontakt med provstiets tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant og finder ud af, hvor og hvordan de kan bidrage med råd og vejledning.
Møde med mentor
Mentor udpeges af provsten så snart en ny præst er valgt, således at mentor kan være med i ansættelsesforløbet fra starten.
I Viborg stift er der udarbejdet en vejlederskabelon, der kan bruges som udgangspunkt for de 6 møder og samtaler mellem præst og mentor, der som minimum anbefales.
Som regel vil den nye præst, uddannelseskonsulenten eller mentor mødes inden indsættelsen i den/de kirke(r) hvor det skal foregå, så de i fællesskab kan tale om rummets eventuelle udfordringer og i det hele taget gøre den nye præst godt rustet til første gudstjeneste.
Møde med menighedsrådet
Fastansatte præster er fødte medlemmer af menighedsrådet. Det fremgår af menighedsrådsloven, at menighedsrådets valgte medlemmer og præsten er gensidigt forpligtede på at samvirke om kirkens liv og vækst.
Præsten er desuden forpligtet på præste- og ordinationsløftet.
Møde med kollegaer
Alle præster indgår i forskellige kollegiale teams:
- Provstikonventer og evt. provstirejser
- Provstipræstemøder (der er mødepligt og provsten indkalder)
- Evt. provstifaggrupper/ -konventer (prædikenforberedelse, konfirmandundervisning, foredrag, supervision og lign.)
- Teammøder/kalendermøder med nærmeste kolleger
- Dine teamkolleger kan orientere dig om, hvad der kan være af relevans for dig.
EMBEDET
Gudstjenester
Præsten har ansvaret for at lede gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Præsten vælger salmer (og melodier), bønner og andre liturgiske elementer. Præsten bestemmer også om vedkommende vil bære messeklæder eller ej.
Selve tilrettelæggelsen sker i praksis, oftest og bedst, i et godt og tillidsfuldt samarbejde med menighedsrådet og kirkens øvrige ansatte.
Ønsker præst eller menighedsråd at foretage ændringer i liturgien, henvises til reglerne for dette i Lov om menighedsråd.
Se også Ritualbogens Højmessevejledning side 9 – 16 og Højmesseordningen side 37.
Dåb
- Ved dåb henvises til Anordning om dåb i Folkekirken som du finder her
- Biskopperne har udsendt en vejledning, som kan ses her
Konfirmander/konfirmation - børnekonfirmander
- Der henvises til ”Anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation” som du finder her
- Er der tvivl om forældres deltagelse ved konfirmationshandlingen i kirken eller andre juridiske spørgsmål, henvises til denne artikel
Vielser/vielsessamtaler
Før vielsen skal parret indhente en prøvelsesattest i bopælskommunen og aflevere den til præsten. Attesten er gyldig i 4 mdr. Desuden skal parret tage stilling til evt. navneændring på bryllupsdagen og ansøge via borger.dk gennem bopælssogn om dette. Parret skal finde 2 vidner til vielsen, hvis navne og adresser afleveres til præsten.
Som medlem af Folkekirken har man ret til at blive viet i kirken i sit bopælssogn eller et sted eller en kirke man har særlig tilknytning til.
- Cirkulære om vielse kan ses her
- Bekendtgørelse findes her
- Det er også muligt at blive viet uden for kirkens rum. Der foreligger vejledning for en sådan vielse i cirkulærets § 12. Man skal ikke ansøge biskoppen om tilladelse.
- Vedr. nødvielse, se dette link
Begravelser/bisættelser
Det er den kirkebogsførende præst, der er begravelsesmyndighed. Ved tvivlsspørgsmål bør man altid inden en afgørelse, rådføre sig med en erfaren kollega, med provsten eller en medarbejder i stiftsadministrationen alt efter sagens indhold.
- Der henvises til ”Lov om begravelse og ligbrænding
- Der foreligger også en vejledning og en teologisk redegørelse, som kan ses her
Undervisning
Undervisningen kan ske i et samarbejde med andre aktører.
Der er oftest en lokal praksis for, hvornår og hvordan undervisningen
finder sted. Det kan provst og nærmeste kolleger oplyse om.
Stiftet har ansat en religionspædagogisk konsulent, der vejleder
særligt nyuddannede præster. Se link til adresseliste bagerst i folderen.
Sjælesorg
Fortrolige samtaler og sjælesorg kan finde sted i forbindelse med
de kirkelige handlinger eller husbesøg, men også i mange andre sammenhænge.
Præster har såkaldt udvidet eller skærpet tavshedspligt. Der foreligger en særlig problematik i forbindelse med eventuelt misbrug af børn og unge. I sådanne tilfælde kan man kontakte biskoppen, sin provst eller en af stiftets jurister.
ALT DET PRAKTISKE
Som præst har man både rettigheder og pligter. Et godt redskab til at finde svar på spørgsmål, der kan rejse sig i forskellige sammenhænge er at konsultere ”Præstehåndbogen”, der ligger på Folkekirkens IntraNet (FIN).
Link virker kun på en Kirkeministeriel PC!
Her findes reglerne for rådighedsordning, tjenstlig kørsel, ferie og frihed, børns sygedage, tjenestebolig, opvarmning af denne, rengøring af kontor, pasning af have, tjenestetelefon og meget mere.
Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Mellem provst og præst afholdes hvert år en MUS. Den medfører ofte en handlingsplan. Formålet med MUS er den enkelte medarbejders udvikling, og kan derfor have meget forskelligt indhold.
En handleplan fra en MUS er oftest en forudsætning for større uddannelsesprojekter.
MUS-skema eller indledningsspørgsmål tilsendes af provsten forud for samtalen.
Arbejdspladsvurdering (APV)
Formålet med arbejdsmiljøarbejdet er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som forebygger arbejdsskader og nedslidning samt modvirker sygefravær.
Hvert provsti har en arbejdsmiljørepræsentant.
Der holdes APV minimum hvert 3. år.
Supervision
Nyuddannede præster kommer i en supervisionsgruppe på andet år af efteruddannelsen.
Andre præster tilbydes også supervision. Der er flere ansat til dette formål. Kontakt til supervisionsgrupper sker ad tjenestevejen.
Studieuge
Der er i Viborg stift mulighed for at få en uge fri til egne studier én gang om året.
Ugen er således ud over den frihed man i øvrigt er berettiget til.
Pasning af embedet under studieugen skal aftales med kollegerne i ens team, og begrundet ansøgning (evt. med litteraturliste) sendes ad tjenestevejen.
Stiftspræstestævne
En gang om året - som regel i august – samles stiftets præster, provster og medarbejderne i stiftsadministrationen til to dage med foredrag, kollegiale drøftelser og samvær, gensidige orienteringer samt en festaften.
Det er på Stiftspræstestævnet biskoppen holder sin årlige orientering om status for stiftets medarbejdersituation, tager teologiske spørgsmål op, der er aktuelle, orienterer om samarbejdet med ministerium, Landsforeningen af Menighedsråd og andre aktører m.v. Ligeledes orienterer han om nye tiltag på stifts- eller landsplan, om sine visioner for stiftet og hvad der i øvrigt er vigtigt at forholde sig til. Der kan også være orienteringer fra en række af de øvrige medarbejdere om økonomi og løn, nye love at forholde sig til m.v.
Derfor betragtes kurset som tjenstligt – altså med mødepligt.
Man tilmelder sig selv via et link, når kurset bliver sat på FIN / kommer på hjemmesiden.
Post
Post sendes ad tjenestevejen: provst – biskop.
Henvendelse til stiftsadministrationen på telefon: 86 62 09 11 eller pr. mail: kmvib@km.dk.
KM-netværket er sikret, så der kan sendes fortrolige oplysninger.
Decorum
Præsten skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for
stillingen, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Moderniseringsstyrelsen har udgivet en folder: ”God adfærd i
det offentlige”, som eventuelt kan læses.
VIKARER
Ved barselsvikariater eller studieorlovs og lignede vikariater er det en god ide, at få en indføring til arbejdet og det lokale sogn, af den præst, der skal på orlov. Nogle præster vil gerne løbende ”holdes orienteret” – andre vil helst ikke kontaktes i orlovsperioden.
Derfor skal det afklares hvor meget og hvad vikaren skal lægge ind i kalenderen for den tilbagevendende præst.
I vikariater hvor det ikke er muligt at tale med præsten, fordi der ingen er, må man spørge sig for hos kirkens ansatte, provst og evt. menighedsrådet.
Vær opmærksom på, at der er en, der kommer efter dig!
Som vikar vil man komme til at planlægge en kollegas arbejdskalender. Hav derfor i baghovedet at denne kollega skal have mulighed for at holde fri – og læg på forhånd frihedsmuligheder ind på vedkommendes vegne.
Der bør udvises tilbageholdenhed med at sætte nye tiltag i værk i vikarperioden – især ved korte vikariater.
Arbejdspladsen og hardware
Et fysisk kontor er ikke altid til rådighed, så man må somme tider indrette sig med et ”rullende” kontor – eller flere ad hoc-kontorer.
Forespørg om lån af en bærbar KM pc hos provstiet. Det er provsten der giver adgang til KM i sognet.
Vær opmærksom på, at en KM PC bliver lukket ned efter endt ansættelse. Ved en lukning på mere end 6 mdr. bliver alle postkasser og mapper ryddet. Alt du gerne vil gemme, skal derfor gemmes på din private PC – og det tjenstlige gemmes på OneDrive, hvor det ikke bliver slettet.
Arbejdstelefon aftales med provsten.
Undersøg muligheder for at printe – bed evt. menighedsrådet eller provstiet om at betale en printerpatron og papir til din egen printer.
Samarbejde med et eller flere menighedsråd
Det giver større tilfredshed hos alle, hvis der fra begyndelsen er foretaget en afklaring/forventningsafstemning med menighedsråd og evt. kontaktperson om deltagelse i menighedsrådsmøder, udvalgsmøder, diverse arrangementer o. lign.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at vikarer ikke er medlemmer af menighedsrådet.
Gennemgå kalenderen for perioden og bliv enige om, hvad det giver mening at deltage i. Det afhænger også af, om det drejer sig om et kortere eller et længere vikariat.
Om at falde ind i ”sådan plejer vi at gøre”
Sørg for at få kontaktoplysninger på alle de ansatte.
Brug tid på at tale med dem om alt det praktiske i sognet. Hvordan de plejer at gøre – og hvem der gør hvad.
Det er et vilkår at præsten også ofte er sognets kollektive hukommelse vedrørende alt fra deadlines på trykkeriet til hvordan vi gjorde ved sidste års byfestgudstjeneste. Derfor er det nødvendigt at være tilgivende over for sig selv og alle andre, når frustrationer over alt det, der ikke er ”som det plejer at være” kommer til udtryk.