Fortsæt til hovedindholdet
Seniorer
Fødselsdagsbesøg hos ældre

Fødselsdagsbesøg hos ældre

Fødselsdagsbesøgene begyndte for flere år siden, da den daværende sognepræst så et behov. Formålet er, at man kommer på husbesøg hos alle folkekirkemedlemmer, som fylder rundt eller halvrundt (fra 85 år og op).

Desuden kan fødselsdagsbesøget lede videre til noget andet: Deltagelse i en sorggruppe, formiddagscafé eller opfølgende samtaler.

Personligt kan jeg godt lide at ringe i forvejen og aftale et besøg, mens præsterne ofte dukker op på adressen. Til besøget medbringer jeg et fødselsdagskort og en lille pynteengel eller lignende som gave fra kirken.

Hvor længe besøget varer, eller hvad samtalen kommer til at handle om, varierer fra gang til gang. Jeg spørger gerne ind til dem og deres liv og får ofte nogle spændende livsfortællinger. Ellers er det, hvad der rører sig hos den ældre. Der skal være rum til det, den ældre har behov for, så det bliver en god oplevelse at få besøg fra kirken. Det er vigtigt for mig, at de føler sig mødt, dér hvor de er.  Ofte sidder de ældre og er lidt ensomme, og derfor kan et lille besøg få stor betydning.

Jeg er ansat som kirkemusiker og spiller derfor også indimellem til begravelser. Til en begravelse var den afdøde en af dem, som jeg lige havde været på fødselsdagsbesøg hos.

Hans kone stod ved indgangen til kapellet og fortalte, at de havde nydt mit besøg sidst, og at hendes afdøde mand faktisk havde den engel, som jeg havde haft med til ham, med sig i kisten. Det rørte mig meget. 

Ditte Dines Mikkelsen

Ditte Dines Mikkelsen

Fakta (TRyk + for at åbne)

Fødselsdagsbesøg hos ældre 

Målgruppe: + 85-årige
Sogn: Vildbjerg-Nøvling-Timring-Tiphede
Provsti: Herning Nordre
Kontaktperson: Ditte Dines Mikkelsen
Telefon: 92 43 05 80
E-mail: 1kirkemusiker@gmail.com