Alt det fandt jeg i konceptet ”Mand og Mand Imellem” som Ruben Knudsen, præst og psykoterapeut, har udviklet.
Et forløb strækker sig over otte lørdag formiddage fra kl. 8 til 12.
Vi starter med morgenmad og har så en fællessamling med en salme og lidt stilhed. Stilheden giver os mulighed for lige at mærke efter på os selv – vigtige 10 minutter, som gør, at vi hver især ”lander” efter en travl uge.
Skabe forståelse
Dernæst deler en af mændene sin livshistorie på 15-20 minutter, og jeg oplever hver gang, at der sker noget helt særligt, når vi hører hinandens historier. Det giver os også en fornemmelse af hinanden, som vi ikke har haft før, hvor vi jo ofte ikke ved mere, end hvad vi arbejder med og lignende. Det skaber en helt anderledes forståelse for hinanden, og det, at fortælle sin historie, giver os også et nyt indblik til os selv.
Herefter får vi en kop kaffe og så kommer Ruben med sit oplæg. De otte oplæg til lørdagene er:
- En mands længsel…
- Hvad tænkte Gud egentlig på, da han skabte en mand?
- Adamssyndromet – manden som tilskuer til livet
- Skam – om hvordan manden bliver indkroget i sin smerte, når han er alene med den
- Følelser – hvad skal vi med dem? Har mænd overhovedet brug for følelser, for så får vi jo aldrig gjort noget
- Kærligheden og dens mange vinkler
- Seksualitet – en glæde eller en forbandelse?
- Sex – langt mere end hud mod hud…
Der sker også noget særligt, når Ruben kommer med sit oplæg, som varer ca. 50 minutter. Man føler sig mødt, genkendt og forstået, men også udfordret og provokeret.
Wing-Man-Gruppe
Når Ruben er færdig, mødes vi i noget, vi kalder for en Wing-Man-Gruppe. Gennem hele forløbet er vi fem Wing-Man-Grupper á 4–5 mænd, der mødes, og hvor vi deler liv med hinanden. Vi diskuterer ikke oplægget, men fortæller hinanden, hvad der rører sig i livet relateret til oplægget.
Så er formiddagen ved at være gået, og vi slutter altid med, at vi mødes alle sammen for at fortælle, hvad vi tager med os.
Igennem sådan et forløb har jeg tit oplevet mænd fortælle, at der her var noget, de ikke vidste, de manglede, men virkelig ikke ville undvære nu. For de oplever en åbenhed og en forbundethed med hinanden, som de ikke har oplevet i andre fællesskaber.
Eller som en af mændene sagde: ”Hvor ville jeg gerne havde hørt det her for 15 år siden, jeg følte mig så genkendt.”
Jeg er utrolig taknemlig for, at vi som kirke kan tilbyde det - og kan varmt anbefale det andre steder.
