Vi mødes fire gange pr. halvår, dvs. i de kolde måneder:
- September, oktober og november. I december deltager gruppen i julegudstjenesten for de mindste
- Januar, februar, marts og april, hvor en af gangene er påskegudstjenesten for børn
Alle børn kommer ind og sætter sig i en rundkreds på dynerne. Forløbet varer ca. en ½ time pr. gang.
Programmet ser sådan ud:
Fælles velkomstsang: ”Vi sætter os i ringen” - synges med fagter
Der synges tre salmer:
- ”I østen stiger solen op” (v. 1 synges tre gange) – synges med fagter
- ”Nu titte til hinanden” (v. 1 synges tre gange) - tørklæder deles ud, og de bruges til forskellige fagter
- ”Gud ske tak og lov” (v. 1 synges tre gange) – illustreres med lamineret ark med vindue og dyr
To sange med fagter hver gang:
- ”Tommelfinger”
- ”Jeg har fået hænder” - små bamsebier bruges til fagterne
Børnene inviteres til at tromme på kassen med rasleæg. Måske ligger der en bamse og sover dernede, og den skal vækkes. Bagefter uddeles rasleæg til børnene.
Rasleæg er en gemmeleg, hvor æggene gemmes et sted på kroppen.
Andre sange (en pr. gang):
- ”Hvem skabte stjernerne” – med stjerner på pind peges der op imod spottene i loftet, og med blomster på pind laves fuglefagter
- ”Vil du vide, hvordan det lød” - fuglefagter, lamineret fisk, en bamse og flere andre dyr
Stille salme:
- ”Du som har tændt millioner af stjerner” (alle vers synges) - de voksne synger, mens børnene slapper af under et tæppe beklædt med stjerner
- ”Når den store sol er slukket”
Dagplejesang afholdes af sognemedhjælper Margit Busk Holm og Hedeagerkirkens organist Benjamin Davis Maack.