Brug ord om nødvendigt
Da Jesus gik omkring i Palæstina, helbredte han og gjorde godt. Pinsedag blev det overdraget til hans disciple at lægge krop og stemme til hans ånd. Siden har diakoni (betyder ”tjeneste”) været en væsentlig del af den kristne kirkes dna. I urmenigheden bespiste man de fattige. I klostrene tog man sig af vejfarende, syge og fattige. Skoler, universiteter og sygehuse blev ofte oprettet og drevet af munke, nonner og diakonisser. I Danmark opstod menighedsplejerne med industrialiseringen, hvor nøden og ensomheden voksede i byerne. De kirkelige organisationer fulgte op med et vidtforgrenet diakonalt arbejde. Med velfærdsstaten overtog det offentlige ansvaret for danskernes ve og vel. I 1971 valgte Viborg Kommune således at inddrage de otte sygeplejersker og de to diakonisser, der var ansat i Viborg Menighedspleje, som kommunalt ansatte. Menighedsplejens aktiviteter indskrænkedes voldsomt, og i stedet begyndte sognene at ansætte egne sognemedhjælpere.
I disse år ønsker flere og flere kommuner at inddrage frivillige som supplement til den service, offentligt ansatte yder udsatte grupper. Samskabelse er blevet den nye trend, hvor også folkekirken bydes op til pardans.
Diakoni er for alvor kommet på folkekirkens dagsorden. Den udvikling vil fortsætte de kommende år. Flere og flere landsogne vil gå sammen for at ansætte kirke- og kulturmedarbejdere med diakonale opgaver, da ensomheden i disse år også flytter på landet. Det skyldes, at flere mennesker med lave indkomster ikke har råd til at bo i byerne, og nye former for nød opstår. Mange flere af folkekirkens medlemmer vil trække i diakonitøjet, da folkekirken som landets suverænt største forening vil komme til at løfte stadig flere diakonale opgaver i samspil med kommuner, boligselskaber, foreninger m.v. Med kirker og sognehuse i alle kroge af landet, med 12.000 medarbejdere og med penge til diakonale aktiviteter er folkekirken en yderst kompetent samarbejdspartner.
De følgende sider præsenterer en lang række diakonale aktiviteter, der foregår i sogne, på tværs af sogne eller ud fra de kirkelige organisationer i Viborg Stift. Aktiviteterne er rubriceret efter: Børn, Unge, Familier og par, Voksne og Seniorer. De vidner om stor opfindsomhed, både hvad indhold og titel angår. For hver aktivitet er angivet en faktaboks med navn, telefonnummer og e-mail på en kontaktperson. Det giver mulighed for sparring og indhentning af yderligere oplysninger, så de gode tiltag kan spredes.
Mange af aktiviteterne for familier og par er opstået inden for de seneste år. Kirkens Korshær, Folkekirkens Familiestøtte, Blå Kors, KFUM´s Sociale Arbejde, kirke- og kulturmedarbejdere og præster involverer sig på forskellig vis for at styrke par- og familielivet. Det er et nyt fokusområde, der ser ud til at vokse yderligere de kommende år. Som det fremgår, er der mange aktiviteter for børn, voksne og seniorer, mens det kniber med tilbud til de unge. Den Folkekirkelige Udviklingsfond satser i 2020 på at fremme ungeinitiativer. Om det vil lykkes, må fremtiden vise.
Er alle aktiviteterne diakonale eller er nogle af dem mere kateketiske end diakonale? Kun deltagerne kan besvare det spørgsmål. Hvis diakoni er en holdning, vi møder andre mennesker med, så kan ethvert møde være diakonalt.
Som kristne begynder livet ikke med os selv, og det ender ikke med os selv. Livet begynder med Jesus Kristus og det ender med næsten. Det er korsets bevægelse, hvor vi konstant sendes til tjeneste for næsten i nød. I nutidens konkurrencestat, hvor princippet om ”noget for noget” gælder, betoner det kristne menneskesyn, at mennesket altid har værdi i sig selv. Det budskab har mennesker i alle aldre brug for at høre og mærke.
Velkommen til et indblik i kirkens omsorgstjeneste i Viborg Stift anno 2020