Fortsæt til hovedindholdet
Seniorer
Cafe Johannes

Café Johannes

Café Johannes blev oprettet marts 2007.
Fra begyndelsen blev cafeen tænkt som en brobygger til kirkens arbejde i øvrigt.

cafehygge

Café Johannes holder åben hver tirsdag kl. 14 – 16 og danner ramme om uformelt samvær.

En vagtplan for tre måneder ad gangen gør det enkelt for de frivillige hjælpere på kaffeholdet at overskue, hvornår de skal være til stede.

Jeg sørger for at koordinere, købe brød og være til stede.

Kaffe, the og brød står på et tag selv bord. Et prisvejledende skilt står på bordet sammen med en pengekasse, hvori der hver gang er overskud J.

Der kommer typisk 30 deltagere i caféen hver gang.

Vi sidder ved små borde og rykker rundt, som man har lyst. Som caféleder lægger jeg vægt på, at man rokerer lidt rundt, for på den måde holdes caféen i bevægelse, hvilket giver åbenhed, og nye føler sig velkomne.

Man skal selv klare transport til caféen – der er ingen gratis taxa, som der er i forbindelse med gudstjenester.

To gange årligt er caféen vært ved kaffebord i forbindelse med ældregudstjeneste. Her er invitationer sendt ud til to af byens plejehjem. På dagen hjælper frivillige med at tage imod og få logistikken til at fungere, både ved gudstjenesten med altergang og ved det efterfølgende kaffebord. Sådan en eftermiddag samles omkring 80 deltagere. Her hjælper caféen med at bygge bro ud til samfundet og baner vej for ældre, der ikke længere selv magter vejen til kirken, men alligevel kan få mulighed for at være med i fællesskabet.

En almindelig caféeftermiddag består af hygge med uformelt samvær over kaffe/te m.m. Der kan være spontane indslag, fortælling, en oplevelse. Den sidste halve time bruges til meddelelser om, hvad der foregår den kommende uge i og ud fra kirken. Og så synger vi meget.

En gang hvert forår arrangeres en udflugt, hvortil overskuddet fra caféen anvendes sammen med en mindre egenbetaling.

Man skal være cafédeltager for at blive en del af udflugtsselskabet. Derfor har vi også kun tilmelding til udflugten i caféen, ved at man selv er fysisk til stede. Dette håndhæves, fordi det er cafédeltagerne, der ved deltagelse, kagebagning osv. bidrager til overskuddet.

I år går turen til Fur med afgang fra Sct. Johannes Kirke kl. 10. Madpakken medbringes og spises på Fur Museum. Herfra går turen videre med guide rundt på Fur og slutter med kaffe på Café På Herrens Mark. Vi planlægger at være hjemme igen senest kl. 18.

Tove B. Jessen

Tove B. Jessen

Da jeg har været ansat som kirke- og kulturmedarbejder siden 1991, har jeg haft glæden ved at arbejde i andre sogne og således oprettet lignende caféer i Aabyhøj Kirke 1991 og Vamdrup Kirke 2002 – begge sogne med fortsat velfungerende caféer. Jeg tænker, det fortæller noget om, at en kirke har muligheder igennem caféarbejde.

Fakta (TRyk + for at åbne)

Café Johannes

Målgruppe: Alle
Kirke: Sct. Johannes
Provsti: Herning Søndre
Kontaktperson: Kirke- og kulturmedarbejder Tove B. Jessen
Telefon: 40 35 65 53
E -mail: tbj@sctjohannes.dk