Fortsæt til hovedindholdet
Voksne
Sorgkorps

Sorgkorps

Sorgkorpset er tænkt som en win-win-situation for to, der har det til fælles, at de begge har mistet. Når man mister en af sine nærmeste, fylder sorgen ofte så meget, så man ikke kan rumme andres sorg og derfor ikke er klar til at være med i en evt. sorggruppe.

Pige alene i regnvejret

I den situation kan man i stedet have glæde af at mødes med et menneske, der har haft et lignende tab. Hvis man fx har mistet et barn, matches man med en, der tidligere har mistet et barn.

Den, der netop har mistet, kan finde håb ved at møde et menneske, der igen har fundet fodfæste, og sidstnævnte kan opleve, at erfaringerne med sorgen og savnet og vejen til nyorientering kan blive en gave til den, der netop har mistet en af sine kære. På den måde bliver mødet en win-.win-situation.

Som del af sorgkorpset bliver man bedt om at mødes med en efterladt en eller to gange. Her lytter man til den sørgende, og i det omfang, det er passende, inddrager man sine egne erfaringer.

I korpset efterlyser vi unge og voksne i alle aldre, der har mistet på forskelig vis. Det kan være:

  • Seniorer, der har mistet deres ægtefælle (efter mange års ægteskab)
  • Fædre og mødre midt i livet (og med hjemmeboende børn), der har mistet deres ægtefælle
  • Unge og voksne, der har mistet en forælder
  • Forældre, der har mistet et barn, og bedsteforældre, der har mistet et barnebarn
  • Pårørende til unge eller voksne, der har taget deres eget liv

For at blive optaget i sorgkorpset skal man deltage i kursus og til opfølgende samtale hos undertegnede.

Elise Secher

Elise Secher

Det er tanken, at bl.a. præster, læger og kommunalt ansatte, der møder efterladte, kan henvise til sorgkorpset.

I Viborg har sorgkorpset allerede uddannet de første 15 frivillige. Det er håbet, at sorgkorpset spredes til alle kommuner i Viborg Stift.

Fakta (TRyk + for at åbne)

Sorgkorps

Målgruppe: Unge og voksne i sorg
Provsti: I første omgang Viborg Østre Provsti og Viborg Domprovsti 
Kontaktperson: Frivillighedskoordinator Elise Secher
Telefon: 28 30 28 66
E-mail: elise@kirkernessocialearbejde.dk