1. I de modløse hjerter og mørklagte hjem
hvor lyset er slukket skal sol bryde frem
i en livmoders varme gror udstrakte arme
af himmelske skud
om lidt skal han fødes i verden
et spædbarn og Gud
2. han skal komme med kraft til det spirende frø
med håb om et gensyn til den der skal dø
det er troen han tænder at iskolde hænder
må vågne igen
om lidt skal han fødes i verden
de ventendes ven
3. når en fange får frihed fra gnavende bånd
og den der er blind griber fat i en hånd
når vi midt i det svære får mod til at være
i hyrdernes sted
da fødes han i vores verden
den frygtløse fred
4. vil du lede dit lys ad den snørklede vej
på stier der går til mit dybeste jeg
lad det farve min krone i rødeste tone
af jul og af høst
kom fød lige midt i min verden
dit bankende bryst
