Det er et tilbud om sang, rytme og leg i kirken for 1-5-årige børn. Vi bruger hele kroppen og en masse sanser, lærer nye sange og rytmer og har det rigtig sjovt.
Der er tale om et forløb over otte eftermiddage kl. 16.00 i kirken.
Programmet varieres ud fra nedenstående grundstruktur:
- Velkomstsang: ”Kirkeklokker kalder nu til leg og sang”
- 9 bedeslag med klokke/bjælde eller lignende
- Navnesang (melodi fra ”Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du?”)
- ”I østen stiger solen op” - med fagter
- ”Guds kærlighed er rundt om mig, den er dyb og høj og bred” – alle får et hjerte, der bliver varmt, når det knækkes.
- Dåbsremse (fra bogen Katekis-Musen v. Doris Vest Steen) – børnene rører ved vandet
- Fadervor
- ”Her kommer Guds børn gående” (på Pippi Langstrømpe-melodi) – børnene går/ løber rundt i kirken, mens der trommes
- Børnene går en sang, dvs. de går på laminerede billeder, mens en salme synges (”Spænd over os dit himmelsegl” / ”Måne og sol” / ”Lysets engel går med glans”)
- ”Hvem skabte stjernerne” – med fagter
- ”Først de store havdyr” – forældrene masserer børnene med en massagebold, mens sangen synges
- Massagen fortsættes, mens der fortælles en kort bibelhistorie
- ”Du er dig og du duer” – med fagter
- ”Inde i min hånd” – rasleæg, som gemmes på forskellige steder på kroppen (under foden, inde på maven, omme på ryggen…)
- ”Du som har tændt millioner af stjerner” – lys tændes oven på døbefonten
- ”Vinden ser vi ikke” – alle får et tørklæde, som de kan vifte med
- ”Må din vej gå dig i møde” – en af forældrene blæser sæbebobler, mens der synges
- ”Må Gud velsigne dig” – holder hinanden i hånden
- ” Tak fordi du kom i dag” (på melodien ”Nu er det jul igen”)