Fortsæt til hovedindholdet
Medieportal
Optagelse af jobspots

Optagelse af videospot til jobopslag til præstestillinger

Vi tilbyder menighedsråd at få produceret et videospot til jeres jobopslag når I skal søge ny præst, som kan bruges sammen med jobopslaget, på hjemmesiden og på sociale medier.

For at få det optimale ud af den tid vi har til rådighed, har vi brug for lidt hjælp fra jer. Her kommer en lille liste over det som er godt at kigget på inden:

  • I det omfang det er muligt at finde en dato til optagelse, hjælper Viborg Stift og kommunikationskoordinator Henrik Helms gerne med produktion af job spot til nye præster.
  • Det skal kunne optages på en sammenhængende dag.
  • I får aftaler på plads med dem der skal medvirke.
  • I stiller en person til rådighed på dagen som tager med rundt til optagelserne.
  • Hver optagelse tager mellem en halv time til tre kvarter + transport til næste sted.
  • Det er vigtigt at vi får vist andet end omgivelser og bygninger, men også mennesker der viser liv i sognet og samspil med kollegaer.
  • Vurder om det skal være et spot kun med grafiske budskaber, eller om I ønsker at der også er nogen udvalgte, der skal sige noget til kamera. I er altid velkomne til at tage kontakt til mig under den proces, for at vi i fællesskab kan drøfte den bedste løsning.
  • Efter endt optagelse redigerer jeg et udkast til færdig spot, som I godkender via et link der sendes til jer. Lav en lille gruppe der nikker til spottet, fremfor at sende det i plenum til mange.
  • Vi lægger den ud på vores hjemmeside (viborgstift.dk) sammen med jobopslaget.
  • Vi deler den på vores Facebook og Instagram profil.
  • I kan modtage link til video som I kan indsætte på jeres hjemmeside.
  • I kan få mulighed for at krydsopslå videoen på Facebook, som giver jer mulighed for at dele videoen som jeres egen, fremfor at dele den som et Viborg stift opslag.
  • I modtager et link via Messenger til jeres facebookprofil - som giver os mulighed for at krydsopslå materiale for hinanden.
  • Her vil I via linket blive ledt til sideindstillinger, hvor I under krydsopslag kan bekræfte at vi godt må udveksle materiale - bekræftelsen skal ske via en pc.

Inspiration

Her nedenunder kan du se eksempler på jobspots vi tidligere har produceret og som kan være inspiration til det I kan ønske jer. Så kan vi I fællesskab se hvad der er muligt for jer.

Quick guide til at krydsopslå videoer på Facebook

  • Gå til Facebooks kreatørstudie Kreatørstudie (facebook.com)
  • Klik på Indholdsbibliotek i kolonnen til venstre.
  • Vælg ”Videoer du kan krydsopslå”
  • Klik på den video du ønsker at krydsopslå
  • Klik på ”Opret et opslag med denne video”
  • Så kan du vælge at genbruge den tekst der allerede er lavet – eller rette den til.
  • Derefter trykker du på knappen ”Næste”
  • Under ”Vælg hvordan du vil offentliggøre dit opslag” klikker du på ”Planlæg” og vælger datoen den skal offentliggøres - eller om den skal offentliggøres med det samme.
  • Synes I det er for besværligt kan I også vælge blot at dele videoen via vores facebookside på viborgstift.

 

Kontakt

  • Kommunikationskoordinator Henrik Helms
  • Mobil: 4031 1606 Mail: hhhe@km.dk