Er du unik eller er du kul?

En næsten fortvivlende situation! Hvert år tegner der sig det samme billede. Vores konfirmander her ved kirken er for langt de flestes vedkommende rigtig glade for deres tid som konfirmander. De fleste er nærmest overraskede over, at konfirmandundervisningen kan være så interessant! Den kirkelige undervisning kan da også noget andet, end fx skolens undervisning kan. Her åbner sig en ny og oftest helt ukendt verden for de unge mennesker i løbet af det ene år, de er ved kirken og ’går til præst’. En verden, hvor der er fokus på nogle andre værdier, andre fortællinger og andre ritualer, sat i helt anderledes rammer end eleverne ellers kender og er vant til fra skolen, fra familien eller fra idrætslivet. Når konfirmationerne nærmer sig i foråret, bliver konfirmandernes glæde, begejstring og spænding forud for festlighederne virkelig mærkbare. Et interessant og også lidt tankevækkende fænomen at være vidne til, synes jeg! 

Det kirkelige univers

Som kirke- og kulturmedarbejder har jeg tit spekuleret på, hvordan vi som kirke kunne få konfirmandernes glæde og interesse for netop det kirkelige univers til at vare ved, til at ’blomstre’ videre, også efter undervisningsforløbet og selve konfirmationen er overstået. Nedenstående ideer, som med god succes er afprøvet i virkeligheden her ved kirken, er inspireret af lignende ideer og koncepter ved Højby Kirke på Fyn v. sognepræst Carsten Andreassen og Evangelische Jugendarbeit in Niedersachsen, Tyskland:

1. Etablér fra start af en slags kirkelig ungdomsklub for konfirmanderne, gerne lige efter undervisningen er gået i gang efter sommerferien. En klub, hvor eleverne kan mødes ugentligt med de andre konfirmander her ved kirken. Vi har typisk 80 konfirmander årligt fra fire skoler, som undervises fordelt på fire hold af to præster. Ud af de 80 konfirmander er det typisk en fjerdedel, som melder sig til UNIK, Ung I Kirken, som vi kalder ungdomsklubben. Det kan fx være kirke- og kulturmedarbejderen, der leder klubben.
2. Gør klubaftenerne så interessante, overraskende anderledes, afslappede og hyggelige som overhovedet muligt! Den tyske model af ungdomsarbejdet i kirkeligt regi er på sin vis banebrydende på området, har jeg erfaret på nogle studiebesøg i Niedersachsen, med mange nytænkende og virkelig inspirerende ideer.
3. De unge må aldrig være i tvivl om, at de er medlemmer af en kirkelig klub, som naturligvis har sine kirkelige rammer og ritualer. Som fx bøn og lystænding ved lysgloben.
4. Brug konfirmanderne som aktive og gerne uundværlige medspillere i gudstjenestelivet, også i højmessen. Fx ved at forberede en eller anden form for optræden sammen med dem, et drama-/rollespil, brug dem som oplæsere af gudstjenestens bønner eller sæt dem til at lave nogle praktiske opgaver omkring fx kirkekaffen efter gudstjenesten. Der er mange muligheder for at binde de unge mennesker ind i det gudstjenestelige og kirkelige fællesskab, så det giver mening for alle parter, for de unge og for hele menigheden.
5. Sørg for nogle gode, meningsfulde fælles oplevelser for konfirmanderne i klubbens regi, også meget gerne ’ud af kirken’- oplevelser. Besøg fx en anden by og en anden kirke. Tag på juletur til Aarhus og besøg domkirken. Også her er der rigtig mange muligheder.
6. Gør det attraktivt for de unge at blive ’hængende’ ved kirken via kirkens ungdomsklubarbejde, ved at give dem en gennemarbejdet form for kirkepædagogisk ’grunduddannelse’. Her er der tale om det såkaldte KUL-system, en kirkelig ungdomslederuddannelse, som man har imponerende gode erfaringer med i Tyskland. De ældste KUL-ledere, vi har her ved kirken lige p.t., er nu lige blevet 18 år. Kunne det ikke være dejligt, hvis der i det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde var en progression, som fx kunne tegne sig således: Dåb-Babysalmesang- Legestue-Skole/Kirke projekter-Minikonfirmander-Konfirmander og klubben UNIK – Ungdomsleder i KUL? 

Velkommen til de unge i vores menigheder!