Kirkegården
- et åndehul for alle

Haderslev og Viborg Stifter udgiver ”Kirkegården – et åndehul for alle”, der består af tre sæsoner. 

Podcasten er målrettet kirkegårdspersonale og alle andre med interesse for kirkegårdsdrift, der er nysgerrige på viden om, hvordan andre sogne arbejder med pleje og udvikling af kirkegården.

• Sæson 1 kigger vi nærmere på den grønne omstilling.
• Sæson 2, der har fokus på kirkegården som mødested.
• Sæson 3 tager udgangspunkt i mødet med andre begravelsesskikke.

Scroll videre og læs mere om det enkelte afsnit.

I tredje sæson af "Kirkegården - et åndehul for alle" kaster vi et blik på den tværkulturelle kirkegård.

De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser. Derfor har kirkegårdene pligt til at stille gravplads til rådighed for alle uanset trosretning.

I tre programmer er vi bl.a. på rundvisning hos Grøndalslund kirkegård i Rødovre, hvor kirkegårdsleder Charlotte Nordmann har stor erfaring i at imødekomme alle slags trossamfund og deres begravelsesskikke. 

Du kan også møde udviklingskonsulent i Kirkefondet, Berit Weigand Berg, der fortæller, hvorfor kirkegårdspersonalet skal interessere sig for skikkene hos de ortodokse østeuropæere, når de skal begrave deres kære. 

Og så forklarer teologisk konsulent i Folkekirke & Religionsmøde, Sigrid la Cour Sonne om vores muslimske medborgere, og hvad der er på spil, når de skal tage afsked med familien.

Det kender man til på Aabenraa Kirkegård, hvor der er indrettet et muslimsk afsnit på kirkegården. Her har man også lavet et helt unikt pårørenderum i krematoriet, som bl.a. herboende hinduister har gavn af, når kremeringsprocessen går i gang.

Kirkegårdsleder Charlotte Nordmann arbejder på Grøndalslund kirkegård, der ligger på den københavnske vestegn.

Hun har haft samtaler med lokale borgere fra flere forskellige trossamfund, fra frikirkelige menigheder, baptister, ortodokse østeuropæere til muslimer og buddhister. 

Uanset religiøst tilhørsforhold gælder det, at Charlotte Nordmann strækker sig langt i mødet med andre begravelsesskikke.

- Vi er først og fremmest begravelsesvæsen for alle, siger hun.

I anden sæson af "Kirkegården - et åndehul for alle" har vi fokus på kirkegården som mødested: For sørgende, for turister og for dem, der har brug for ro og et rekreativt hvil.

I de tre programmer kan du b.la. møde graver Asger Munkholm fra Tørring kirkegård nær Hedensted. Han tager sig altid god tid til at møde de efterladte og gør, hvad han kan, for at børn på kirkegården også får et naturligt forhold til døden. 

Vi skal forbi Jelling Kirkegård, der som UNESCO-verdensarv får besøg af op mod 1.000 mennesker hver dag i højsæsonen.

Og så forklarer pensioneret sognepræst Rose Marie Tillisch, hvilken betydning kirkegården har som rekreativt rum. Det ved ledende graver Leif Christensen på Vester Hassing kirkegård også noget om: På kirkegården nordøst for Aalborg har man indrettet små zoner, hvor de besøgende kan lukke øjnene, mærke stilheden og tænke store tanker.

Rose Marie Tillisch er pensioneret sognepræst og har siden arbejdet som ekstern projektleder hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med fokus på kirke og de ældre borgere. 

Hun er optaget af, hvordan man i Danmark, med respekt for traditionen, kan inspirere til at reorganisere vores kirkegårde og genopfinde det jordiske paradis, så alle, der har brug for et roligt, privat sted i det offentlige rum, kan nyde fuglesang, lyden af vand og blomsternes duft.

Ledende graver på Vester Hassing kirkegård nordøst for Aalborg, Leif Christensen, er kendt for sit store engagement i "Grøn Kirke". Udover biodiversitet har han også arbejdet med at skabe rekreative zoner på kirkegården, hvor de besøgende b.la. kan indstille blikket på uendeligt i en fortællegynge og lade tankerne flyde. 

I første sæson af "Kirkegården - et åndehul for alle" stiller podcasten skarpt på den grønne omstilling: Hvor er de oplagte potentialer, når kirkegårdens arealer, jorder og drift skal gøres mere bæredygtig? Og hvilke konkrete initiativer har man iværksat rundt omkring på kirkegårdene i landets sogne?

I de tre programmer besøger vi bl.a. Sandby Kirkegård på Lolland-Falster, der har arbejdet med et ambitiøst skovrejsningsprojekt, mens projektleder Jesper Rønn Kristiansen fra Folkekirkens Grønne Omstilling forklarer, hvordan både kirkegården og dens tilhørende jorde kan gøre en grøn forskel. 

Lytterne kan også møde ledende graver Frank Kirchwehm-Jensen fra Foldby og Søften Kirkegårde, der har skabt en bibelsk have på kirkegården. Og så besøger vi en skovkirkegård i Mølholm ved Vejle.

I andet afsnit bl.a. besøger vi Sandby Kirkegård på Lolland-Falster, der har arbejdet med et ambitiøst skovrejsningsprojekt, mens Jesper Rønn Kristansen fra Folkekirkens Grønne Omstilling forklarer, hvordan både kirkegården og dens tilhørende jorde kan gøre en grøn forskel. 

Rasmus Seeberg (th.) er kirkegårdsleder på Maribo Kirkegård og næstformand i Sandby-Branderslev Sognes Menighedsråd på Lolland. Sammen med formand for menighedsrådet, Jesper Idziak (midt i billedet), har han stået bag et projekt, hvor 45.000 træer er blevet rejst som fredsskov på 10 hektar agerjord, der var bortforpagtet til landbrug.

Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordbesidder. Det stiller krav om ansvarlig jordforvaltning, mener Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder hos Folkekirkens Grønne Omstilling. Her kan menighedsråd og kirkegårdsledere få rådgivning om skovrejsning, økologi og naturgenopretning.
Udkommer: 4. september