Fortsæt til hovedindholdet
Voksne
KIS - Kirkernes intergrations samarbejde

KIS - Kirkernes Integrations samarbejde

KIS Holstebro er et bredt, kirkeligt samarbejde bestående af 12 lokale folke- og frikirker samt kirkelige foreninger. Formålet er at bidrage til øget forståelse, kontakt og fællesskab mellem mennesker med forskellig etnisk, religiøs og kulturel baggrund samt at fremme gensidig omsorg bl.a. i form af social og medmenneskelig indsats blandt mennesker med forskellig baggrund.

Spisning

Det konkrete arbejde er særligt koncentreret omkring boligområdet Trekanten. Trekanten er et område med ca. 3.500 beboere, hvoraf omkring 40% har en anden etnisk oprindelse end dansk. Desuden finder man i området et stort antal enlige forsørgere og lavindkomsthusstande.

Trekanten er også et sted fuld af liv, energi og engagement. Et oplagt sted for KIS at være til stede med henblik på godt naboskab.

I området har KIS et tæt samarbejde med medarbejdere fra Den Boligsociale Helhedsplan og andre aktører. Vi fokuserer på at være synlige som Kirke i vores samfund og således møde mennesker, der hvor de er. Det sker fx gennem vores projekt ”Social Drive Out” hvor vi i samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde cykler rundt på gader og stræder i boligområdet med kaffe og nærvær og stiller os til rådighed for samtaler om stort og småt.

Vi ønsker ikke kun at hjælpe mennesker i en svær situation – vi vil også meget gerne støtte mennesker til at komme ud af den svære situation. Det arbejder vi med ud fra en ressourcebaseret tilgang; det vil sige, at vi ønsker at møde vores medmennesker med en tro på, at de hver især har værdi, evner og gaver i kraft af at være skabt som menneske i Guds billede. Når vi for en stund sammen med områdets beboere kan flytte fokus fra udfordringer og behov og i stedet fokusere på styrker og drømme, så kan vi bygge bro til andre personer, grupper eller foreninger, hvor man kan dele sine ressourcer, drømme og glæder med andre. Det er i sådanne ressourcebaserede fællesskaber, startet nedefra, at drivkraften til at forandre et lokalsamfund skabes - det vil vi gerne være med til i KIS!

Fakta (TRyk + for at åbne)

KIS - Kirkernes Integrations Samarbejde

Målgruppe: Nydanskere bosiddende i Holstebro Provsti
Sogn: Folkekirker, frikirker, missionsforeninger m.fl.
Provsti: Holstebro
Kontaktperson: Søren Lodberg Jensen (Frivillighedskoordinator)
Telefon: 2323 7160
E-mail: slj.frivillighedskoordinator@gmail.com