Der er mindst fire årsager til, at det er en god ide med kirketællingen.

1. Verden forandrer sig. Selvom folkekirken, hvad medlemstallet angår, er en af de stærkeste kirker i verden, er dens selvfølgelighed ikke den samme som tidligere. Det gamle samfund, hvor folkeskolen og folkekirken var de to store, kulturbærende institutioner, er blev løsere i fugerne. Islam er i dag det næststørste trossamfund i Danmark, og der er kommet en række nye kristne kirker, som vi kalder ”migrantmenigheder”, til landet. Det er efterhånden blevet et vilkår, selvom folkekirken ifølge Grundloven har en særlig stilling og ”understøttes” af staten, at folkekirken betragtes som ét kirkesamfund blandt mange. Derfor er det nødvendigt løbende at vurdere og til dels nytænke aktiviteterne, som den danske kirke står for.
    
2. Folkekirken er ikke en forening for de særligt interesserede, men en åben og offentlig kirke, der intet har at skjule. Offentligheden har ret til et klart, retvisende og sandt billede af danskernes brug af deres kirke, og folkekirken bør kunne svare på spørgsmålene: ”Hvor? ”Hvornår?” og ”Hvor mange?” Tal for, hvad kirken bruges til, og hvor meget den bruges, bør ikke være hemmelige.
    
3. Et solidt og præcist talmateriale giver de bedste forudsætninger for at have en offentlig samtale om kirken og dens aktiviteter. Kirketællingen giver blandt andet aviser, fjernsyn og radio mulighed for at give et dækkende og retvisende billede af kirkens brug.
    
4. Præsterne og menighedsrådene kan bruge tallene til at tilrettelægge og planlægge de daglige aktiviteter bedst muligt. Skal babysalmesang ligge tirsdag eller onsdag? Skal det ligge formiddag eller eftermiddag? Hvor mange salmeark skal der trykkes til jul eller til Alle Helgen? Tællingen bliver samtidig en administrativ lettelse. Gudstjenester, koncerter, møder og arrangementer kan i én arbejdsgang gøres klar til kirkeblad, dagblade, hjemmesider og så videre.