Fortsæt til hovedindholdet
Stiftet
GiasCentret
Engel på gravsten

GiasCentret

GiasCentret er betalingscenter for alle flerårige aftaler om vedligeholdelse af gravsteder, der bliver oprettet af folkekirkens kirkegårde. GiasCentret administreres af Aarhus Stift og Viborg Stift i fællesskab.​​ 

GiasCentret administrerer følgende to systemer:

GIAS (GravstedsIndbetalings- og AdministrationsSystem) - GIAS styrer kirkegårdens oprettelse og afregning af gravstedernes flerårige aftaler om vedligeholdelse. 

​KAS (KapitalAdministrationsSystem​) - KAS styrer pengene, som kommer ind via GIAS.​

GiasCentret er desuden videnscenter i forhold til rådgivning om generel lovgivning på kirkegårdsområdet. Det kan fx være om brugsret til gravsteder, kirkegårdsvedtægter, aktindsigt i oplysninger om afdøde med mere.

GiasCentrets vejledning på FIN

GiasCentret har gennem årene samlet meget viden om, hvad der gælder i relation til forhold på kirkegården, begravelser/bisættelser med mere. Denne viden har vi samlet og systematiseret i en vejledning på Folkekirkens IntraNet (FIN).

I vejledningen er der derfor meget nyttig viden at finde for dig, som til dagligt arbejder på kirkegården, dig, som sidder i et menighedsråd eller i en kirkegårdsbestyrelse, eller dig, som er borger og fx gerne vil vide noget om, hvilke rettigheder, du har.

Vejledningen opdateres løbende, så den altid indeholder nyeste viden og regler.

Du kan finde vejledningen ved at klikke her.

KONTAKTOPLYSNINGER

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til GiasCentret på GIAS@km.dk. Eventuelle spørgsmål til konkrete aftaler om vedligeholdelse skal rettes til den pågældende kirkegård.

Du kan også ringe til GiasCentret på følgende telefonnumre

  • GiasCenter Viborg, tlf. 8662 0911 (Viborg, Aalborg, Roskilde, Helsingør og Lolland-Falsters stifter)
  • GiasCenter Aarhus, tlf. 8614 5100 (Aarhus, Fyn, Haderslev, Ribe og København stifter)