Fortsæt til hovedindholdet
Familier og par
Barnets blå hus

Barnets blå hus

Barnets Blå Hus er en del af det vidtforgrenede arbejde, Blå Kors Danmark har. Der findes fem Barnets Blå Huse fordelt over hele landet.

Barnetegning af Barnets Blå Hus

Der er primært fokus på børnene, men for at skabe mulighed for ændringer omkring barnet bliver familierne inddraget i stor stil.

Alle kan henvende sig, og alle familier skal have en forsamtale med lederen og en terapeut.

Målet er på langt sigt at bryde den sociale arv.

Der er minimum 122.000 børn, som vokser op i en familie med forældre, der drikker for meget og så meget, at børn bliver bekymret. Dertil kommer de børn, som vokser op i familier med stofmisbrug, det anslås at være mellem 30.000 og 40.000 børn. 

Barnets Blå Hus er et specialiseret tilbud til børn i alderen 0 – 13 år, der vokser op med en far eller mor, som er afhængige af alkohol eller stoffer. Det er et tobenet tilbud, der tager højde for alder og udviklingsniveau:

  • Terapeutisk tilbud med gruppe- og individuel behandling. Der er grupper for 0 – 5-årige, 6 – 10-årige og 10 – 13-årige. Ligeledes er der forældregrupper med det overordnede tema at være forældre til et barn, hvis forældre har eller har haft et misbrug. Et gruppeforløb tager som udgangspunkt et ½ år, men det vil altid bero på en individuel vurdering. Lønnede terapeuter står for denne del af arbejdet.
  • Socialt tilbud med terapeutisk effekt. Frivillige medarbejdere står for denne del af arbejdet. Her er der tale om fællesspisninger, diverse aktiviteter, spil, gåture, udflugter, sommerlejr osv. De sociale aktiviteter binder husets to tilbud godt sammen.

Der er ansat en leder på stedet, der sikrer det faglige niveau.

 

Ole Smed

Ole Smed

Alt, hvad der foregår i Barnets Blå Hus, er rusmiddelfrit og skærmfrit.

Fakta (TRyk + for at åbne)

Barnets Blå Hus i Vesthimmerland

Målgruppe: Børn op til 13 år, som har forældre med et 
misbrug, og børnenes forældre
Adresse: Banegårdsvej 8 i Aars
Provsti: Vesthimmerland
Kontaktperson: Leder Ole Smed           
Telefon: 61 24 14 69 
E-mail: ols@blaakors.dk