Udvalgsmedlemmer

Jeg er uddannet diakon/pædagog og arbejder på Hjertebo, et af Kristelig Handicapforenings bosteder. Siden endt uddannelse i 1995 på Diakonhøjskolen i Århus, har jeg primært beskæftiget mig med børn og voksne med udviklingshæmning. I mange år har jeg været frivillig leder i børneklubber og på div. lejre. 
I diakonien brænder jeg for, at "give det største til de mindste", at vi alle er lige for Gud og spørge ind til medmennesket, da jeg ikke kan tage noget for givet. Jeg har erfaret, hvor vigtig samtalen er. At møde mennesket, hvor det er, med et positivt sind. Dette finder jeg grundlæggende for al diakoni. Og må kirken være det sted, hvor folk oplever dette møde. 

Jeg er uddannet diakon og har de sidste 30 år beskæftiget mig med diakoni. Det være sig institutionsdiakoni men også frivilligt diakoni i og ud fra folkekirken.

Jeg har valgt at træde ind i stiftsudvalget for diakoni, for at være med til at synliggøre og fremme kirkens diakoni.

Mange mennesker søger efter fællesskab, nærvær, lyttende ører og hjælpende hænder. Som supplement til det etablerede systems hjælp, vil jeg arbejde for at folkekirkens diakoni må være synlig og virksom, hvor medmennesket er.

Jeg valgte at blive medlem af diakoniudvalget, da jeg i kraft af mit arbejde som kontaktperson Måbjerg / Ellebæk Sogn har en del kontakt til vores sognemedhjælper.

I disse år ser det ud som om diakoniopgaven for kirken vokser og vokser, delvis på grund af mangler i det offentlige system. Jeg vil gerne være med til, at vi som kirke står for noget, når vi udøver diakoni og ikke kun være fyld i det offentlige udbud.

Jeg er diakonikoordinator for kirkerne i Holstebro provsti og resten af Holstebro Kommunes geografi, og repræsenterer de 6 KSA projekter i Viborg Stift.

Her arbejder vi med indsatser omkring mandefællesskaber, ungenetværk, sorggrupper, trivselsgrupper, sommerferie, juleaften og partilbud.

For mig er diakoniarbejdet en naturlig måde at leve troen ud, så det, jeg modtager, også strømmer videre til andre mennesker. Selv modtager jeg så meget i mødet med de mange skønne mennesker, der er engageret i kirkens frivillige arbejde.

I arbejdet kan jeg bruge min baggrund indenfor frivilligt kirkeligt arbejde, projektledelse, forhandling, fundraising, netværk og markedsføring/SOME.

Jeg vil gerne være med til at udbrede de erfaringer, vi gør os med de diakonale indsatser, på tværs af Viborg Stift.

Jeg hedder Marianne Kjær og er ansat som kirke og kulturmedarbejder i Vestervang Kirke i Viborg pr. 1. januar i år.

Jeg er uddannet diakon/pædagog fra Diakonhøjskolen i 2001 og har arbejdet i børnehave, med handicap og 7 års som børnehaveklasseleder.

Jeg bor på en kvæggård i Kragelund ved Silkeborg sammen med min mand.

Jeg har 4 børn de er snart voksne alle sammen.

Mine visioner med arbejdet i stiftsudvalget er så men ikke så gennemtænkte, men jeg synes at diakoni og kirke hører sammen, og jeg mener at diakoni er mange ting. Det er både mødet med den enkelte som kommer i kirken. Men det er også at have et øje for de mennesker her i sognet som kunne mangle hjælp. Både børn og voksne.

Jeg plejer at sige, at jeg har diakoni i mine åre, da min far var leder af kirkens korshærs herberg i Silkeborg, og begge mine forældre er diakoner. Alle juleaftner, nytår, Mortens aftner har jeg holdt på herberget, og opdragelse og oplevelser tilsammen gør nok at mit hjerte banker for de svageste.

Jeg er spændt på hvad arbejdet i stiftsudvalget bringer, og vil glæder mig til at komme med mit input.

Jeg er sognepræst i Fonnesbæk Kirke i Ikast.

Lige siden jeg, som (10-årig) missionærsøn, kom hjem fra Etiopien, har jeg følt, at jeg er både rig og privilegeret. Derfor føler jeg mig også forpligtet til at dele med dem, der ikke har så gode kår som mig.

Jeg er stadig egoistisk og selvisk, men prøver, så godt som jeg kan, at række en hånd til dem, der trænger. Og det er vel det, diakoni drejer sig om - at stå i tjeneste for hinanden med den største tjener af dem alle som forbillede, Jesus Kristus.

Derfor har jeg sagt ja til at være en del af Stiftsudvalget for Diakoni. For at være med til at give Kirken krop, så vi kommer til at gå i tjeneste for hinanden.

Jeg er sognepræst i Harrevig Pastorat i Salling Provsti. Derudover er jeg næstformand i Kirkernes Sociale Arbejde i Skive og Salling provstier.

Jeg har valgt at træde ind i Stiftsudvalget for Diakoni, for derigennem at arbejde for at formidle og styrke kirkens diakonale profil. I Folkekirken er der utallige diakonale menighedsfællesskaber, der har som mål at bringe mennesker sammen i et fællesskab både med hinanden og med Gud.

Diakonien giver kirken krop og dermed også hænder til at hjælpe og værne om den som er svag – til at være forpligtede på vores næste, at gå i tjeneste for hinanden. Og i det arbejde har vi inspirationskilden og forbilledet lige ved hånden, hver gang vi læser Evangeliet eller deltager i gudstjeneste.

Jeg er diakonipræst i Viborg Stift (90 %) og sognepræst ved Houlkær Kirke (10%).

Jeg blev ordineret i 1993, da jeg var landssekretær i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse og i KFUM og KFUK i Danmark.

Siden har jeg arbejdet som studenterpræst ved Aarhus Universitet, som fængselspræst ved Statsfængslet Midtjylland og senest i Selvhjælp Silkeborg, hvor jeg har udviklet TRIVSELSgrupper for børn og unge i samarbejde mellem skoleansatte og frivillige gruppeledere.
 

Som diakonipræst er det min opgave at understøtte det diakonale arbejde i Viborg Stift og at inspirere og søsætte nye diakonale indsatser i samarbejde med frivillige ildsjæle, kirke- og kulturmedarbejdere, præster og eksterne samarbejdspartnere.

Den samaritanske pligt er en fordring for os som kristen kirke. Vi kaldes konstant til at iklæde os barmhjertigheden og omsorgen og sendelsen finder sted ved gudstjenesten og nadveren.