”Diakoni er kirkens omsorgstjeneste. Den er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed” (Plan for diakoni i Den norske Kirke).
Diakoni er tjeneste, og diakoni er gudstjeneste i praksis. Gudstjenesten er som et stjerneløb, hvorfra vi sendes ud i tjeneste, og når vi har været i tjeneste, vender vi tilbage til gudstjenesten for at få fyldt på og på ny blive sendt ud i tro, håb og kærlighed.
Vores hænder er diakoniens redskaber. Vi sendes ud med åbne og varme hænder for at lytte, være nærværende og hjælpe de mennesker, vi møder på vores vej.
Centralt i diakonien står det kristne menneskesyn, der siger, at ethvert menneske er unikt, altid allerede elsket af Gud og uerstatteligt. Som Jesus samlede de spedalske, de marginaliserede og ringeagtede omkring sig, er vi som kirke særligt forpligtet i forhold til vor tids udsatte og udstødte. Da vi tror, at Gud er alles far, er vi alle hinandens brødre og søstre. Vi er forpligtet over for enhver bror og søster, som kalder på vores hjælp. Som kristen kirke må vi hele tiden forsøge at etablere og styrke fællesskaber, der inkluderer så vidt og bredt som overhovedet muligt.
”En kirke, der ikke er kirke for andre, er ikke nogen kirke” (Dietrich Bonhoeffer).
DIAKONI
Læs artikel om ”Diakoni – kirkens omsorgstjeneste” af Johannes Nissen, bragt i ”Kirken i dag”, nr. 2 - 2015
Diakoni – kirkens omsorgstjeneste
"I de seneste årtier er der kommet større fokus på diakoniens rolle. Det viser sig bl.a. ved oprettelsen af diakoniudvalg i en række menigheder, et stigende antal kirke- og kulturmedarbejdere – ofte med diakonale opgaver – og ansættelsen af adskillige diakonipræster. I en kirkeministeriel betænkning fra 2006 understreges det, at kirken har fire centrale opgaver: gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Pointen er, at hver af disse opgaver skal forstås som en bestemmelse af kirkens væsen."
