Mindegudstjenesten

Mindegudstjenesten som kirkelig handling er opstået for at imødekomme det behov, der opstår hos efterladte i situationer, hvor der er fravær af en eller flere afdøde, eller hvor der, af forskellige grunde, ikke afholdes en egentlig begravelse, men hvor familien, eller dele af den, har et ønske om en kirkelig markering. 
Da begravelsen i sådanne tilfælde ikke er en mulighed, kan mindegudstjenesten træde i stedet. Derfor har mindegudstjenesten sit liturgiske ståsted sammen med begravelsen og vil derfor minde om den, om end det autoriserede jordpåkastelsesritual ikke forekommer. 
Mindegudstjenesten har udviklet sig til også at finde sted ved katastrofer og ulykker og er således ikke én kirkelig handling, men derimod en gudstjenestemulighed, der kan anvendes i et bredt spektrum af situationer, fra den personlige og individuelle, til den kollektive og mere almene. I den personlige og individuelle mindegudstjeneste vil talen kunne sidestilles med begravelsestalen ved en begravelse. I den kollektive og almene mindegudstjeneste vil begravelsestalen være erstattet af en forkyndelse af Guds nærvær, også i lidelsen og meningsløsheden, med udgangspunkt i den konkrete hændelse, og deltagerne i disse mindegudstjenester er ikke længere nødvendigvis kun de nære pårørende, men også, der ikke er direkte berørt af hændelsen, men som føler sig påvirket af den.
Jordpåkastelsesritualet, som gør dødens realitet tydelig, er selvsagt ikke relevant for mindegudstjenesten og må derfor nødvendigvis transformeres til en integreret del af mindegudstjenestens grundlæggende stemning. Jordpåkastelsesritualets lovprisning, Fadervor og velsignelse vil derimod, som for det autoriserede jordpåkastelsesritual, udgøre en naturlig del af mindegudstjenestens afslutningsliturgi. 
Som det er tilfældet ved begravelsen, vil hele mindegudstjenestens grundstemning være båret af mødet mellem englen og kvinderne påskemorgen, som det finder sted i Det Nye Testamente, og på den måde være en tale til, og om, liv. Mindegudstjenesten tjener derfor som trøst og opmuntring for de tilstedeværende.