Foulum kirkegård
Klik på filmen og se dagens afsnit til den 23. december.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden.
Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.
Jesu opstandelse
Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
Markusevangeliet kapitel 16
Thorvald Odgaard
1943-2020
Som kunstner har han skabt værker i flere nordjyske byer, og han står således blandt andet bag skulpturen ”Fjordkonen” i Nibe og Nibe Festivals figur ”Den Lille Fede” og indgangsporten til Aalborg Zoologiske have og ikke mindst ”Nibeenglen”. Hans værker spændte over det moderne udtryk, der altid er knyttet sammen med en stærk tradition for den folkelige kunst.
Om serien Ventetid
Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.
Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul
Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.
Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.