Fortsæt til hovedindholdet

Hjorthede kirke

01. december

Klik på filmen og se dagens afsnit til den 1. december.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden. 

Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.

Tekst fra Bibelen der passer til dagens afsnit

Ordet

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Johannesevangeliet kapitel 1

Kunstneren

Anita Houvenaeghel
født 1945

Hun arbejder med kirkeudsmykninger i et næsten abstrakt sprog. I hendes kunst finder man spor og genklange af barndommens uforløste og indelukkede rum. Hos Houvenaeghel bliver rummet forløst i naturen, men i en forløsning, der mere har karakter af en eksplosion af energi. Dette energirum genfinder man også i hendes religiøse værker. Hun er derfor med til at rejse spørgsmålet om, hvad religiøs kunst er i dag, og hvor grænserne for det religiøse rum går. Hun har udsmykket over ti kirker rundt om i landet.

Om serien Ventetid

Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.

Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul

Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.

Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.