Sissel Holse.
Af Lene Kjældgaard, Haderslev Stift
Selvom 31-årige Sissel Holse ikke har fået kristendommen ind med modermælken, har hun aldrig været i tvivl om, at hun skulle arbejde i folkekirken. Som barn drømte hun om at blive præst og valgte som 11-årig at blive døbt inden sin konfirmation. Som voksen læste hun litteraturvidenskab og siden enkeltfag på læreruddannelsen. Hun bosatte sig med sin familie på Fanø og fik et job som timeansat vikarlærer på skolen, hvor hun bl.a. underviste eleverne i kristendom.
Sideløbende havde hun meldt sig til en række selvbetalte kurser hos Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter, da hun gerne ville søge en stilling som kirke- og kulturmedarbejder. Den fik hun i sommeren 2021 efter et intenst ansættelsesforløb hos Jerne Kirke.
Hvad var vigtigt for dig, da du søgte en stilling som kirke- og kulturmedarbejder?
- Noget, der var vigtigt for mig personligt, var, at der skulle være fokus på børne- og ungdomsarbejdet, især i forhold til minikonfirmander. Der skulle være et match mellem mine erfaringer og kompetencer og stillingen. Stillingen som kirke- og kulturmedarbejder i Jerne Kirke var den første, jeg valgte at søge, bl.a. fordi jeg godt kunne lide stillingsopslaget. Opgaverne var en kombination af kommunikation, grafisk arbejde, undervisning af minikonfirmander og hjælp til undervisning af specialkonfirmander, som var en gruppe børn, jeg havde erfaring med i mit daværende job som timeansat lærer på Fanø Skole.
Hvordan var dit indtryk af selve stillingsopslaget?
- Jeg syntes, det var et præcist og overskueligt stillingsopslag, hvor der var balance mellem opgaverne. Jeg har set flere eksempler på opslag til stillinger som kirke- og kulturmedarbejder, hvor det er helt vildt, hvad stillingen skal indeholde på f.eks. en 15 timers arbejdsuge. I Jerne Kirkes opslag var der en realistisk forventning til, hvilke opgaver der kunne løses på de 32-37 timer, stillingen var normeret til.
Hvordan var ansættelsesprocessen?
- I jobopslaget blev det nævnt, at der var mulighed for at komme til et intromøde. Her holdt kontaktpersonen og menighedsrådsformanden et oplæg om, hvem der i øvrigt var ansat i kirken, hvordan den folkekirkelige organisation er bygget op, hvad et provsti er, hvem Kirkeministeriet er, om de fysiske rammer, stillingernes opgaver, arbejdstid og så videre. Og så fik vi nogle papirer med hjem, hvor vi kunne læse mere om, hvad opgaverne i stillingen konkret indeholdt. Den tydelighed og gennemsigtighed, syntes jeg, var rigtig god. Det gav mig et godt billede af, hvad jeg skulle forvente, og jeg følte mig godt rustet, da jeg blev indkaldt til første samtale.
Hvordan forløb dine to samtaler?
- Det var meget struktureret. Jeg fik en mail med oversigt over forløbet for samtale-runderne med datoer, hvornår der ville blive indhentet referencer, og hvem der deltog i de to runder. Den første samtale måtte
f.eks. maksimalt vare 20 minutter, så det handlede mest om, hvorvidt vi havde kemi og fungerede sammen. Mellem de to samtaler skulle jeg på to dage løse en case, som jeg skulle fremlægge til anden samtale. Jeg fik indtryk af en arbejdsplads, der forventede meget af sine medarbejdere, men der ligger jo også noget meget trygt i den gennemsigtighed, der blev lagt for dagen.
Var der noget, der overraskede dig positivt eller negativt?
- Jeg var overrasket over, at det var så professionelt et forløb og over, at der blev stillet høje krav i forhold til den måde, jeg kender folkekirken på. Jeg troede, det ville være mere uformelt, hvor vi skulle tale mere om kirke og tro og det at lave kirke sammen. Jeg var overrasket over, at det blev grebet så tjekket an. Til samtalen blev jeg f.eks. også spurgt, om jeg kunne gøre rede for en situation, hvor jeg havde haft en konflikt med kollega, og hvordan jeg havde grebet det an. Og der blev spurgt ind til, hvad et godt arbejdsmiljø er for mig. I det hele taget var der meget fokus på arbejdsmiljø, hvilket jeg syntes var positivt.
Hvordan forløbet snakken omkring løn?
- Ved første samtale blev jeg spurgt til, hvad jeg forventede at få i løn. Jeg var et stort spørgsmålstegn. Men så blev jeg opfordret til at kontakte en lønforhandler i stiftet, så jeg var bedre rustet til at komme med et bud. Jeg anede ikke, jeg havde den mulighed, så jeg var meget glad for at blive tilbudt et fagligt råd. Det var en lidt mere ligeværdig og god måde at gribe lønsnakken an på.
Hvordan forløb din opstart?
- Det var også meget professionelt. En uge før jeg startede, fik jeg en velkomstmail, som er standard for nye medarbejdere. Der stod noget om mine arbejdstider de første 14 dage, mødetid og sted, et introprogram og navn på den kollega, der var valgt som omsorgsperson i den første tid. Der var en computer og telefon klar til mig, og på andendagen kom præsten, der sad i IT-udvalget, og hjalp mig med mail og folkekirkens Intranet. Der var også mulighed for en introsamtale med medlemmer af menighedsrådet, så vi kunne lære hinanden at kende. Det var en god måde at komme ind i det hele på. Det var en intens ansøgningsproces med høje krav og forventninger, men til gengæld følte jeg mig også meget værdig til jobbet og var ikke usikker på, om jeg kunne klare jobbet, fordi det var en meget grundig proces. Jeg følte virkelig, der var tillid til mig.
