Af Kirsten Weiss Mose, Københavns Stift
Dyssegårdskirken i Helsingør Stift fandt i 2022 en kirketjener med de kvalifikationer, som menighedsrådet efterspurgte. Samtidig er man gennem rekrutteringsprocessen blevet meget klogere på, hvad der generelt skal til for at tiltrække relevante kandidater til kirken.
Men det var ikke nogen selvfølge, at menighedsrådet ville ende med så tilfredsstillende et resultat. Forud var nemlig kirken præget af en turbulent periode: Først sagde en kirketjener sin stilling op. Samtidig var menighedsrådet travlt optaget af renovering af en af sognets tjenesteboliger. Det første jobopslag til stillingen som ny kirketjener gav ikke mange ansøgninger, og der var få reelt kvalificerede kandidater i ansøgningsbunken. Og da det lykkedes at finde en god kandidat, sprang den udvalgte fra få dage før jobstart.
Kvalifikationerne svarede ikke til opgaverne
I det første jobopslag tog ansættelsesudvalget udgangspunkt i en standardskabelon for jobopslag.
- Vi havde travlt, så vi gjorde, som vi plejer og brugte en standardskabelon. Der var fokus på tal og fakta om kirken og sognet, og hvilke egenskaber vi efterspurgte hos en ny kirketjener, fortæller Thue Gøtterup Petersen, som er sognepræst i Dyssegårdskirken i Hellerup.
- Jobopslaget gav nogle ansøgere, men vi var overraskede over, at der ikke var nogle indlysende kvalificerede imellem.
Ansættelsesudvalget kaldte fem til samtale, hvoraf to sprang fra inden samtalerne. Én valgte ikke at møde op, og så havde udvalget to at vælge imellem, hvoraf den ene viste sig ikke at være egnet til stillingen.
- Den sidste havde ingen kirkelig erfaring, men vi var enige om, at vi måske godt ville kunne bruge ham, fortæller Thue Gøtterup Petersen.
Den udvalgte kandidat blev præsenteret for menighedsrådet og i kirkebladet, men dagen inden han skulle begynde, sprang han fra. På det tidspunkt var der gået to måneder siden ansættelsessamtalen.
- Morgenbrødet var købt, og så var gode råd dyre, bemærker sognepræsten.
Fokus på stillingens fordele
Ansættelsesudvalget var enige om, at det måtte gøre noget. Så da kirkens to præster foreslog at komme med et nyt bud på, hvordan jobopslaget kunne formuleres, sagde det ja tak.
- Vi ønskede at give opslaget et mere stedligt præg. Man skulle kunne fornemme, hvad vi er for et sted, at det er godt at arbejde hos os. At vi har noget at tilbyde ansøgere. Og det prøvede vi at beskrive. Selvfølgelig var der også nogle krav til ansøgerne, men vi forsøgte at formulere det mere indirekte og fremhæve fordelene ved stillingen.
Stillingsopslaget fylder en A4-side og begyndte med det attraktive ved stillingen og sluttede med formalia omkring overenskomst, arbejdssted og øvrige rammer. Og de enkelte sætninger blev omformuleret. Fx blev sætningen ”Hvis ikke du har kirketjeneruddannelsen, så skal du på kursus” omformuleret til:
- Vi tilbyder uddannelse og efteruddannelse for at sikre at vores kommende medarbejder kommer til at trives i stillingen.”
- Vi tog også nogle bullets med omkring, hvilke opgaver arbejdet som kirketjener rummer, men vi slettede fx, hvor mange mennesker der bor i sognet, hvor mange medlemmer af folkekirken der er etc. og nævnte i stedet de mennesker, der kommer i kirken, siger Thue Gøtterup Petersen.
Jobopslagets beskrivelser gav pote
Resultatet var let at aflæse. Antallet af ansøgninger voksede, og der var flere med de rette ressourcer og kvalifikationer. Samtidig var der overvægt af mennesker, der gerne ville arbejde for, men som ikke kendte til at arbejde i folkekirken. Og de skrev i høj grad som et direkte svar på det, jobopslaget tilbød og efterspurgte hos ansøgerne.
- Vi var overraskede over resultatet. Der var mange akademikere og flere musikere imellem. Og vi oplevede, at de var mere personlige i deres formuleringer og i det hele taget viste mere af sig selv. Spørgsmålene, vi stod med, var også nogle helt andre: Turde vi vælge nogle ud, som havde så godt et CV? Ville de ende med at springe fra?
Ansættelsesudvalget bad nogle meget forskellige ansøgere om at komme til samtale – også flere, der måske var for kvalificerede til reelt at være interesserede i stillingen. I sidste ende valgte de den, de allerhelst ville have, selvom hun var mere kvalificeret, end de havde turdet håbe.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi har valgt rigtigt. Og at vi har kunnet tiltrække vores nye kirketjener, fordi vi har været bedre til at beskrive jobbet og kirken i selve jobopslaget, siger Thue Gøtterup Petersen.
