Fortsæt til hovedindholdet

Interaktivt kort over alle folkekirkens jorder

Nyt værktøj:
Find din kirkes jord på kortet

Velkommen til det interaktive værktøj med detaljer om alle folkekirkens jorder. Kortet er et åbent værktøj, der viser placeringen af alle folkekirkens jorder, hvordan de drives i dag og lokale muligheder og begrænsninger for anden anvendelse.

Du kan eksempelvis få vist placeringen af:

  • økologiske nabojorder,
  • drikkevandsboringer,
  • kulstofrige lavbundsjorder,
  • områder med lavt tilslutningsbidrag for vedvarende energi,
  • områder hvor skovrejsning er uønsket jf. lokalplanen,
  • særlige fredninger omkring kirker

…og meget mere. For at få mest muligt ud af værktøjet anbefaler vi at dykke ned i de vejledninger og guides, du finder her på siden. 

God fornøjelse. 

Driftsmeddelelse: 

OBS! I den nuværende version af kortet mangles desværre data om kirkebeskyttelseszoner for det område, der dækker det gamle Viborg Amt. Der arbejdes i øjeblikket på at lokalisere og opdatere data, så alle områder i landet er inddækket. Vi gør opmærksom på, at data i kortet er vejledende. 
Fakta

Om folkekirkens jorder

Folkekirken er en af Danmarks største jordejere.

I dag bortforpagtes omkring 8500 hektar af folkekirkens jorder til konventionelt landbrug. Men der findes flere grønne alternativer, som er gavnlige for miljø, klima og dyreliv – og ofte også for menighedsrådets økonomi. GIS-kortet over folkekirkens jorder er det eneste sted, så mange detaljer om folkekirkens jord er samlet og gjort tilgængeligt for offentligheden. 

Fakta

Hvad betyder GIS?

Et Geografic Information System (GIS) er et IT-værktøj, der kan bruges til at behandle geografisk data. Det kan anvendes til at udarbejde geografiske kort og analysere geografisk information.

Fakta

Hvem står bag?

Kortet er udviklet af Folkekirkens Grønne Omstilling i samarbejde med Plancenter Aalborg og en række fageksperter.

 

Kortdata er indhentet af Aarhus Universitet - Institut for Agroøkologi. 

Ressource

Hent kortdata som en service (WFS/WMS)

Det er muligt for alle der er interesserede at hente kortdata om folkekirkens arealer til et lokalt GIS program. Data er udstillet hos Danmarks Miljøportal, og kan findes på deres platform Danmarks Arealinformation.

De to tilgængelige lag kan søges frem med følgende titler: "Marker ejet af folkekirken" og "Arealer ejet af folkekirken" 
Det er også muligt at bruge data, sammen med en lang række andre miljødata direkte i deres online GIS løsning. 

Læs mere om

ØKOLOGISK LANDBRUG

Læs mere om

SKOVREJSNING

Læs mere om

NATURGENOPRETNING AF LAVBUNDSJORDER

Læs mere om

VEDVARENDE ENERGI

WEBINAR

Solceller på folkekirkens jorder

Ved dette webinar satte Folkekirkens Grønne Omstilling fokus på alternative måder, menighedsrådene landet over kan forvalte deres jordområder mere bæredygtigt end bortforpagtning til konventionelt landbrug.
 På webinaret kunne du møde Anders Engelbrecht Storgaard, der er konsulent for vedvarende energi på land hos Green Power Denmark. Anders fortalte om hvilke muligheder og udfordringer, der er ved at bortforpagte jord til grønne strømproducenter.

PROCES

Hvordan kan menighedsråd lægge jord til produktion af vedvarende energi?

Folkekirkens jorder ligger spredt over hele landet, og langt størstedelen bortforpagtes i dag til konventionelt landbrug. 

Hvis man derimod bortforpagter jorden til en virksomhed, der producerer vedvarende energi, eksempelvis ved hjælp af solceller, kan man både sikre en langt højere bortforpagtningsindkomst og hjælpe klimaet.

LOVGIVNING

Hvilke regler og retningslinjer er der for folkekirkens jorder?

Som menighedsråd er der en række love og regler for, hvordan man forvalter folkekirkens jorder.
 

Gå til toppen af siden