SAMARBEJDE 
set i evighedens perspektiv 

- Vi lever i en tid, hvor der er en sult i vores individualiserede samfund. En sult efter ånd, tro og fællesskaber.  

Med de ord slog Mette Bock fast, at vi set med hendes briller lige nu bevæger os ind i en postsekulær tid, hvor vi indser, at mennesker har brug for en hånd. En hånd, der kan komme mange steder fra; også fra kirken. Det giver unikke muligheder for, at kirker og kommuner kan samarbejde.  

Mette Bock hæftede sig ved, at en række barrierer dog kan spænde ben for et samarbejde på tværs af kommuner og kirker. I hendes øjne gælder det særligt kirkernes  
bureaukrati-forskrækkelse, nogle borgeres  
religionsforskrækkelse samt de besværligheder, der følger med at arbejde med frivillige og på tværs af aktører. På den baggrund var Mette Bocks opfordring klar:  

- Lad vær med at tage udgangspunkt i de institutioner, i hver især tilhører. Tag udgangspunkt i opgaven i stedet – i de mennesker, der har brug for hjælp, sagde den tidligere kirkeminister.  

Hun opfordrede desuden til at se mennesker, som de individer, de er – ikke som etiketter i form af borgere, brugere eller medlemmer. Dertil understregede hun, at opgaver med socialt udsatte skal ske i samarbejde med den enkelte borger med fokus på ligeværdighed.   


- Det er enormt besværligt at lave de her samarbejder på tværs. Men det er også enormt berigende. Noget af det, der giver allermest livsfylde er, når vi gør noget sammen med andre og kan se, det gør mennesker bedre i stand til at mestre det besværlige liv, sluttede Mette Bock.