"Vi skal ikke bare slå hælene i 
og gøre, som borgmesteren siger"

- På den ene side er vi sat fri, af nåde, til at drage omsorg for mennesker, men på den anden side er vi en samling selviske skiderikker, der egentlig ikke har lyst til at hjælpe hinanden, sagde den  
ligefremme professor Jørn Henrik Petersen under sit oplæg.  

Med den bemærkning understregede han, hvordan vi som mennesker er spændt ud mellem vores livsgerning og vores egoisme – en udfordring, han mener bliver løst med velfærdsstaten, hvor det offentlige tvinger os til at udføre kærlighedens gerning.  

Efter en historisk gennemgang af samfundets menneskesyn konkluderede han dog, at mennesket ikke længere ses som noget enestående med værdi i sig selv, men derimod bliver tillagt værdi efter, hvad det er i stand til at præstere. Udsatte borgere mødes derfor ikke længere med medfølelse og anerkendelse, men rammes som samfundets syndebukke af vrede og fortørnelse, understregede professoren og bemærkede, at det er en meget ukristelig tilgang til mennesket.  

- Vi har ikke længere ligeværdighed i borg og hytte, men har gjort det lutherske skræmmebillede til ledestjerne, sagde Jørn Henrik Petersen.  
Hans opfordring blev derfor klar: Diakonien må være en modkultur til den samfundstendens, vi oplever i Danmark lige nu. Hvis ikke vi passer på, kommer vi til at udføre en tandløs diakoni, hvor vi solidariserer os mere med kommunen end dem, vi gerne vil hjælpe.  

- Vi skal ikke bare slå hælene i og gøre, som borgmesteren siger, sagde professoren.