"Der var hele tiden en bevægelse, hvor man forsøgte at finde ud af, hvor udfordringerne lå  
og hvilke mennesker,  
der havde brug for væresteder, tilknytning og sammenhæng."

Der har været samarbejde på tværs af kommuner, kirker og organisationer i flere hundrede år – så hvorfor ikke bare fortsætte i det spor?  

Det synes at være spørgsmålet, der blev hængende i luften efter Bodil Lodbergs oplæg, hvor hun gennemgik diakoniens rolle i 1800-tallet og frem til i dag.  

Her gav hun eksempler på tidligere samarbejder på tværs af kirke og stat, hvor særligt samarbejdet mellem kommunen og Stefans-foreningen i Aarhus blev fremhævet.  

Her samarbejdede de forskellige aktører nemlig om at få tre søstre fra Diakonissestiftelsen i København til Aarhus for at arbejde på sygehuset. Kommunen betalte et vederlag for deres arbejde, mens Stefans-foreningen stod for selve organiseringen.  

- Der var nogle engagerede folk, der forholdt sig til den virkelighed, de stod i. De tilpassede sig de udfordringer, de oplevede, mennesker havde, siger Bodil Lodberg som en opsummering på sin historiske gennemgang.   

- Der var hele tiden en bevægelse, hvor man forsøgte at finde ud af, hvor udfordringerne lå og hvilke mennesker, der havde brug for være- 
steder, tilknytning og sammenhæng.  
Det havde de et vågent øje for tilbage i tiden. Samtidig havde de en bevidsthed om, at de kunne trække på både kommunale og kirkelige ressourcer, sluttede Bodil Lodberg.