Ny sognepræst ansat i Holstebro Pastorat

Martin Karkov Kobbersmed er pr. 1. oktober 2023 ansat som kirkebogsførende sognepræst i Holstebro Pastorat, Holstebro Provsti.

Martin Karkov Kobbersmed kommer fra en stilling som sognepræst i Haderslev Stift.

Viborg Stift ønsker Martin Kobbersmed et stort tillykke med ansættelsen og byder ham velkommen til Viborg Stift. Vi ser i Viborg Stift frem til et rigtig godt samarbejde.

Martin Karkov Kobbersmed fortæller lidt om sig selv<<
 

Hvad er din baggrund?

Jeg kom til verden i Thisted, voksede op i Esbjerg og har studeret i Aarhus på Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet. Jeg er født ind i en familie hvor den kristne tro alle dage har stået centralt, men hvor det ikke ligefrem lå i kortene at jeg en dag skulle blive præst. Jeg har lært at knuselske højmessen og gedigne salmer med mange vers og hvor sprogblomsterne kan stå i kø, men tænker også gerne nyt og anderledes når det er nødvendigt.

Hvorfor blev du præst?
Jeg oplevede som ung et kald til at blive præst i folkekirken. Ikke som lyn fra en klar himmel, men nærmere at meget gik op i en højere enhed. Jeg fik blik for, at jeg har noget at bidrage med i Guds riges arbejde og hvor spændende og livgivende det er at fordybe sig. Jeg troede først, at jeg skulle være alt fra håndboldspiller til skibsofficer, men et højskoleophold fik mig på bedre tanker. Jeg opdagede at selvom Bibelen er svær og en smule støvet at gå til, var der enormt meget tankevækkende at fordybe sig i når man kratter i lakken. Det gælder bare om at få nogle værktøjer til at lirke den op, for den rummer et budskab som stadig skal formidles. Jeg tror på at den rummer Sandheden om os (bemærk det store s), hvad meningen er med os og livet som sådan. Det drejer sig om fællesskab mellem Gud og os.
 

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?
Dette spørgsmål flugter godt med det forrige. Jeg tror som mange andre, at vores fællesskaber er udfordret. Bibelen giver et solidt vink med en vognstang om, hvordan det kan være sådan. Vi lever i en ødelagt verden. Det begynder allerede på side 2-3 stykker, alt efter hvilken udgave af Bibelen man læser. Vi er i den grad udfordret af forliste fællesskaber. Jeg er overbevist om at vi som mennesker i Danmark anno 2023 over en bred kamp kæmper med individualismens inflation. Det, at dyrke os selv og egne interesser, virker så tiltalende ved første øjekast, men på den lange bane har det en stor pris. Vi mister evnen til at engagere os i hinandens liv, for "hey, jeg harret til et fedt køkken og til at se en skør kattevideo på telefonen i stedet for at række ud mod mit medmenneske her og nu." Individualismen har pustet sig op gennem lang tid, men det ender i en lige forbandet som frihed som dengang Danmarks kedeligste orkester tv-2 sang om det første gang i 80'erne.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?
Jeg vil gerne fremhæve bredden i arbejdsopgaver. Samme dag som jeg møder en skoleklasse og fortæller om kirkens historie kan jeg besøge et menneske der trænger til nogen der lytter, beder og synger med vedkommende, forestå en bisættelse og sætte ord på svære følelser og sidde i møder for at drøfte væsentlige opgaver i menighedsrådet eller andet meningsfuldt arbejde. Jeg sætter stor pris på de mennesker jeg får lov at møde og de mange forskellige opgaver der kan ligge i samme uge. 

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
At pege på Kristus. Det er og bliver ham, der bedst forklarer hvem og hvor Gud er. Skulle jeg sætte lidt flere ord på, ville jeg sige at vi som kirke skal lære mennesker at slå rødder. Det er (vistnok) stadig populært og eftertragtet at være omstillingsparat og nytænkende, men som kirke må vi holde fanen højt og minde mennesker om, at vi har brug for rødder for at hente næring hele livet. Det kan vi ikke klare med nytænkning og omstillingsparathed alene. Det levende håb i Jesus Kristus rummer gammel visdom og sandhed vi må omvende os til igen og igen.