Anders Niemeier Lindegaard er ansat som ny sognepræst, Korshærspræst og Arresthuspræst i Holstebro
Anders Niemeier Lindegaard tiltræder stillingen den 1. november 2024
Anders Niemeier Lindegaard er pr. 1. november 2024 ansat som 50% sognepræst i Holstebro Pastorat, 35% Korshærspræst og 15% Arresthuspræst i Holstebro Provsti.
Anders Lindegaard kommer fra en stilling som sognepræst i Helsingør Stift.
Viborg Stift ønsker Anders Lindegaard et stort tillykke med ansættelsen og velkommen til Viborg Stift.
Vi ser i Stiftet frem til til et fremtidigt godt samarbejde.
Anders Lindegaard fortæller lidt om sig selv og sin baggrund
Hvad er din baggrund?
Jeg er født i Holstebro, hvor jeg boede de første 20 år af mit liv. Nu, her 20 år efter at jeg flyttede fra Holstebro, får jeg lov til at vende "hjem", og det er et stort privilegium.
Jeg er gift med Trine, og sammen har vi Esther (11 år), Albert (9 år) og Nora (6 år). Vi bruger meget tid sammen særligt på brætspil og småture, og så er de gode til at tolerere, når jeg bruger lidt tid på sofaen med at se cykelløb.
Hvorfor blev du præst?
Jeg mener, at kirken til alle tider har haft og fortsat har det største og allervigtigste budskab til mennesker. Det vil jeg gerne være med til at række ud . Det kan man gøre på rigtig mange måder, men for mig tror jeg, at det er ved at være præst.
Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?
Vi bliver bombarderet med indtryk og alt muligt andet, vi konstant skal til at forholde os til. Lige fra hvad vores nabo fik til morgenmad til krig og elendighed. Alle de indtryk påvirker os og bekymrer os, og drager fokus væk fra det nære.
Hvad holder du mest af i dit virke som præst?
Det er et stort privilegium at fortælle om Guds enormt store kærlighed til mennesker i alle mulige livssituationer. Om det er om søndagen i kirken til højmessen, eller når jeg sidder i en samtale, med en hvor livet gør ondt. Det kan også være mødet med nybagte forældre, der kommer for at få deres børn døbt, eller folk der lige har mistet, hvor jeg får lov til at række trøst og håb. Tænk, at jeg i mit arbejde får lov til at være der for mennesker i alle livssituationer, fordi kirken - ja, Gud, ønsker at være der for ethvert menneske. Det gør mig enormt taknemmelig over mit arbejde.
Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
Jeg tror, at vi som kirke, skal række Guds kærlighed videre.
I en tid, hvor indtryk og præstationsræs er større end nogensinde, har vi brug for at få at vide, at vores værdi ikke afhænger af, hvad jeg præsterer eller 'likes' på Facebook. VI har en Gud, der ser på også med kærlige øjne, og fortæller os, at uanset hvad verden måtte fortælle os, så har vi uendelig værdi for ham.