Fortsæt til hovedindholdet

Hvordan får vi nye frivillige

En Frivillig Forskel
Afsnit 4 af 4

I dette afsnit ser vi nærmere på, om der er en gruppe af frivillige, folkekirken skal være bedre til at få fat i fremover.

Vi besøger et internationalt fællesskab, hvor Astrid står ved tavlen og underviser i dansk. I Vor Frelsers Kirke i Aalborg sætter Anette sit præg på, hvad der skal ske på sommer-camp, og så har Karin taget turen fra Ikast til Roskilde for at hjælpe på kirkefestivallen Himmelske Dage.

Folkekirken gror fra neden

I Roskilde er Himmelske Dage i fuld gang. Her har Karin Vestergaard taget turen fra Ikast for at hjælpe til på kirkefestivallen.

-Det ligger lige for. Når der er en opgave, hvor jeg kan hjælpe, vil jeg gerne gøre nytte, siger hun.

Himmelske Dage er Danmarks største tværkirkelige festival. På fire dage skal over 400 events gennemføres. Det er debatter, musik, gudstjenester, andagter, samtaler og meget mere.

For tre år siden var det frivillige i Herning, der arrangerede festivalen, og nu kommer tusindvis forbi Roskilde i Kristi Himmelfartsferien. 
Den store frivillige opbakning er for biskop over Viborg Stift et tydeligt bevis på, at kirke er noget, der gror fra neden.

-Det gror og spirer. Det gør det nu i Roskilde, og det gjorde det i Herning for tre år siden. 

"Det giver håb. At netop kirken er så stærk i sine rødder, og det kan vi se her i den her mangfoldighedsfest, der bygges op"

Henrik Stubkjær, biskop Viborg Stift
De mange frivillige er altafgørende for, at så stor en begivenhed kan lykkes.

Nye frivillige

Tusindvis af kirkefrivillige gør hver dag et kæmpe stykke arbejde, og der er flere derude, der gerne vil give en hånd med.

-Sidste år lavede vi en undersøgelse, hvor 39 procent svarede, at de kan forestille sig at være frivillige i folkekirken. Så der er flere derude, som gerne vil være kirkefrivillige, end dem vi har i dag, siger Birgitte Graakjær Hjort, leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Og her kan folkekirken blive bedre til at spørge folk i 30’erne og 40’erne. 

-Når vi ser på den generelle frivillighed, så er det største antal her i aldersgruppen 30’erne og 40’erne. Og ikke nok med det, så har de også fuldtidsarbejde, overarbejde og hjemmeboende børn. Det er den gruppe, der er flest af, men de lægger så færre timer. 
Vi tænker måske nogen gange i folkekirken, at dem kan vi ikke spørge, fordi de ikke har tid. Men det er lige præcis dem, vi skal spørge, hvis vi vil matche og lade os inspirere af, hvad der sker i den generelle frivillighed, siger Birgitte Graakjær Hjort, Folkekirkens Udviklings- og Uddannelsescenter.

Birgitte Graakjær Hjort, Leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Og når det kommer til at rekruttere højtuddannede, kan folkekirken også blive bedre.

-Noget af det, vi er dårligst til i folkekirken, er at rekruttere de højtuddannede. Vi kan se, at dem har de mange af i andre frivillighedssektorer, og vi har meget få. Så hvis vi vil udvikling, så skal vi appellere mere til de højtuddannede, end vi gør i dag. Det betyder også noget for, hvilke opgaver vi rekrutterer til. De højtuddannede gider ikke alt for meget af det praktiske. De vil bruge deres faglighed noget mere - være med til at forme noget og have indflydelse, siger Birgitte Graakjær Hjort.

Afsnittet i bidder

Elsk Aalborg

Gi lyd sommercamp

Himmelske Dage

Eksperten

Birgitte Graakjær Hjort

  • Uddannet teolog
  • Leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
  • Ansvarlig for en undersøgelse af frivillighed i folkekirken (2022)

Hvem skal spørges?

Det er vi dårligst til