Folkekirkens værktøjer til at takle et sådant overgreb er følgende:

En af de vigtigste ting, der kan nævnes er, at for samtlige personer, der ansættes i Folkekirken, og som må antages at have kontakt med børn, indhentes der en børneattest, der påtegnes af Rigspolitiet, således at personer, der er straffet for forhold, begået mod børn under 15 år, ikke umiddelbart vil kunne blive ansat i Folkekirken.

Ansatte i folkekirken er såvel præster som ansatte i øvrigt.

For at børneattest indhentes er det afgørende, om de ansatte har en fast tilknytning og at der ikke er tale om beskæftigelse af enkeltstående karakter.

Endvidere er det således, at politiet er forpligtet til at indberette straffesager mod personer, der er ansat i offentlig forvaltning herunder folkekirken. Dette omfatter såvel præster som ansatte i menighedsrådene.

Indberetning

Indberetning sker i alle forhold til Rigsadvokaten, der underretter vedkommendes arbejdsgiver om sagen. Kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen. Desuden skal de hensyn, der taler for at underrette arbejdsgiveren, overstige de hensyn og/eller de interesser, der begrunder en hemmeligholdelse.

En sådan orientering er naturligvis undergivet tavshedspligt – også selv om det meddeles til arbejdsgiveren.

I tilfælde af, at det er en præst, der har begået en sådan forseelse, vil det være Kirkeministeriet, der bliver underrettet og er det en kirkefunktionær, vil det være menighedsrådet.

Det betyder, at der i denne slags sager vil være en reaktion fra ansættelsesmyndighedens side overfor den ansatte.  
 

Endvidere er det således, at der i samtlige stifter er arbejdsmiljøgrupper, som til stadighed arbejder med at minimere risikoen for, at sådanne slags sager opstår.