Pilgrimsvandring fra Vrads til Viborg
fra tirsdag den 6. juni 2017 til den 11. juni 2017
Tirsdag formiddag blev 15 pilgrimme kørt fra Skivum præstegård til Vrads kirke, som vi havde fået lov at låne som udgangspunkt for vores vandring. Personalet havde tændt lys i kirken og hejst flaget så vi følte vel modtaget, og gik de smukkeste ca. 12 km. i gyvel-land til Sepstrup, hvor vi havde første overnatning.
Eftermiddagen bød på meditation, hyttehygge og tordenkaffe og en lettere urolig nat med heste i baghaven.
Torsdagen blev indledt med morgensamling i Kragelund kirke med Erik Heides udsmykning, hvorefter vi oplevede den udfordrende tredje dag med vabler, sygdom og to der blev væk, som dog blev fundet igen. Den vante formiddagsstilhed blev afbrudt, da to midt i flokken blev væk. De blev dog fundet efter en times tid og alle kunne fortsætte stilheden en times tid endnu inden vi spiste frokost. Vi gik gennem virkelig smuk krat i Stenholt, Grathe hede og Gråhede og mose med kæruld og søer. Til aften landede vi i Blichers Thorning. Dagens ord var tålmodighed som flere gange kom på prøve
Fredag morgen med morgensamling i Thorning kirke hvor Blicher er 12. præst på tavlen. Herefter til Lysgård og Hald Sø hvor regnen omsider indhentede os. Men humøret var højt hele vejen osse fordi vi våde pilgrimme om lidt skal spise på Niels Bugges kro. Dagens ord var medfølelse som selvfølgelig på Niels Bugges Kro blev til ”madfølelse”.
Lørdag var sol fra morgenstunden men med våde sko fra fredag, hvor vi gik fra Hald Hovedgård gennem sommerskov mod Viborg domkirke. Her blev vi modtaget af Marianne Koch der holdt andagt for os i krypten. Nu er vi på vej hjem i bus men mødes og slutter af i kirken i morgen. ☀️
Afslutning på pilgrimsugen var med morgenmad søndag i præstegården og gudstjeneste i Skivum kirke, hvor alle fortalte om det bedste ved turen. Særligt fællesskabet, samværet og nærværet blev fremhævet. Kirken var som vanlig smukt pyntet med blomster fra grøftekanten, når pilgrimmene vender hjem.
En pilgrimsvandring er til ende og vi har haft en på alle måder berigende tur. Regnen giver sine særlige udfordringer men oplevelsen var, at dette blev rummet og selv regnen blev til glæde, sjov og energi.
Mette Holmstrøm
Se Mette Holmstrøms indlæg fra turen