Første møde fik interessen for diakoniprojekt til at blomstre

Et stærkere samarbejde mellem kommune og kirke skal bringe diakonal hjælp ud til mange flere sognebørn, end det er tilfældet i dag. På informationsmøder, der holdes i disse dage, bliver de første frø sået.

En torsdag aften, 21. september, var præster, provster, menighedsrådsmedlemmer og andre diakonalt interesserede mødt op i Humlum Kirkehus for at blive klogere på perspektiverne i det nye diakoniprojekt i Viborg Stift, som der er givet 14,5 millioner kroner i støtte til fra Den A.P. Møllerske
Støttefond. 

– Der var en god stemning, folk spurgte løs, og flere tilkendegav, at de syntes, det lød spændende, siger Steen Hedemann Andreassen, diakonipræst i Viborg Stift og en af tovholderne bag projektet. 

Det bliver afgørende at få skabt engagement om projektet, siger han. Og derfor er en af hans opgaver nu at formidle, hvor stor en mulighed det faktisk er, når stiftet har fået
så generøs støtte:

– Det her er en kæmpe gave for Folkekirken. En kæmpe mulighed for at styrke det diakonale arbejde. Ikke bare i bysogne, men også i landsogne. Og fordi vi som den eneste aktør i Danmark er til stede i alle afkroge af hver eneste kommune, er vi også en spændende samarbejdspartner for enhver kommune i hele landet. Det her er også en kæmpe gave til dem, siger han.

SOGNENE SKAL INDSTILLE MEDLEMMER TIL BESTYRELSER

De bestyrelser, som hver af de seks nye provstimenighedsplejer skal danne, bliver væsentlige, for at projektet kan blive en succes. 

Det er sognene, der skal indstille bestyrelsesmedlemmerne. Gerne så bestyrelserne ender med at indeholde både lægfolk
og præster. Op til to medlemmer fra hvert sogn, så når man for eksempel har 16 sogne, som Struer Provsti har, vil en bestyrelse
omtrentligt bestå af 16-32 medlemmer. 

Bestyrelserne kan altså blive temmelig store, og derfor, siger Steen Hedemann Andreassen, er det afgørende, at de rigtige formænd bliver fundet. 

– Vi får brug for dygtige formænd, der kan skabe korte, dynamiske og konstruktive møder, som man går fra opløftet og med følelsen af, at der sker noget, siger han. 

De seks nye bestyrelser – i kommunerne Skive, Struer, Lemvig, Holstebro, Herning og Ikast-Brande – skal være på plads i de
sidste måneder af 2023. Derefter skal der hvert sted laves ansættelsesudvalg, som skal finde den nye koordinator, der skal begynde i stillingen omkring 1. marts 2024. 

Der var omkring 30 deltagere til det første info-møde, der fandt sted i Humlum Kirkehus.

100 NYE FRIVILLIGE I HVERT PROVSTI

– Det er vigtigt at finde den rette koordinator, en der kan være i stillingen i alle fire år, som kan skabe gejst og god stemning, siger Steen Hedemann Andreassen. 

De nye koordinatorer behøver ikke være eksperter i diakoni. Det er derimod vigtigt, at de er i stand til at rekruttere, kvalificere,
supervisere og inspirere de frivillige, som bliver de bærende elementer i de nye projekter. 

Og der bør blive nok at rive i. For over de tre år med aktiviteter, som der indtil videre er finansiering til, er målet, at der skal findes omkring 100 frivillige i hvert af provstierne.

SPØRGSMÅL FRA SALEN

På informationsmødet i Humlum var der mulighed for at få afklaret nogle af de spørgsmål, som man kan sidde med som
provsti, kommune eller sogn. 

For eksempel kan der være behov for at få afklaret, i hvilken udstrækning det diakonale kan foregå i samspil med foreninger. Og det er noget, bestyrelsen ude i de enkelte provstimenighedsplejer skal finde ud af. Her er det vigtigt at skelne mellem, hvad kommunen gør, og hvad kirken gør. På mødet i Humlum spurgte en repræsentant fra Kirkens Korshær for eksempel, om det kunne give mening at samarbejde:

– Vi skal passe på ikke at slå for stort et brød op. Min forsigtige respons var, at vi ikke skal lave varmestuer og arbejde med hjemløse, for det er vi ikke kvalificerede til. Men når korshæren begynder at udrulle familiearbejde, er det spændende, og der kan være basis for et samarbejde. Det er nemlig et af vores arbejdsområder. Så foreningerne skal kende provstimenighedsplejernes begrænsninger, siger Steen
Hedemann Andreassen.

De seks diakoniområder, som ligger inden for støtteprojektet, er: sorggrupper, ferietilbud, trivselsgrupper, tilbud til par, aktiviteter for mænd og ungegrupper.

PROVST TROR PÅ STOR INTERESSE

Fra Struer Provsti var provst Birgitte Krøyer dukket op på informationsmødet i Humlum.

– Jeg mærkede lige så stor lokal opbakning og interesse, som jeg havde håbet på. Der var repræsentanter fra det fleste menighedsråd, præster og flere lokale foreninger. Ligesom både byrådet og kommunen var repræsenteret med flere ansatte. Vi fik en fin orientering, siger hun. 

Næste skridt er stiftende generalforsamling i december.

– Jeg fornemmer, at det ikke bliver svært at få en bestyrelse, for opbakningen er så stor, siger Birgitte Krøyer. 

I Struer Provsti er der faktisk allerede en menighedspleje for alle kirkerne. Men de aktiviteter, som den laver, kommer ikke til at overlappe med den nye menighedsplejes. Og det er aftalt med den nuværende menighedspleje, at den fortsætter sideløbende med den nye. 

– De kommer heldigvis ikke til at konkurrere, for indstillingen er et ønske om at arbejde sammen og styrke hinanden – og også den nuværende menighedspleje vil kunne trække på den nye koordinator. Og så kan det være ad åre, at det giver mening, at foreningerne lægges sammen, siger Birgitte Krøyer. 

Projektet giver nogle fordele, mener provsten, som man ikke førhen har haft. 

– Ofte med sådanne projekter er der kort tid til at få noget til at konsolidere sig, når man er mange, der skal arbejde sammen. Så der var flere på mødet, der udtrykte stor glæde for, at der er lønkroner så længe, for det er det, det plejer at skorte på. Der er god tid til at finde hinanden og koordinere arbejdet, siger Birgitte Krøyer. 

Desuden ser hun perspektiver i at have en person ansat til at koordinere diakoniarbejdet.

– I dag har vi ingen ansatte, som har den opgave, men er afhængig af frivillige kræfter, som synes, det er meningsfuldt at deltage i det sociale arbejde. Det betyder også, at der nogle gange er gode ideer rundt omkring, som vi ikke får grebet. Med en koordinator kan vi gribe dem, siger Birgitte Krøyer og
påpeger, at der er et behov for at løfte hjælpen til for eksempel ensomme, unge, der mistrives, og socialt udsatte.

– Jeg ser meget frem til at få alle de gode muligheder, som projektet rummer, foldet ud.