Prismodtager hylder stiftets virkelyst

Af Asger Nørkær Nielsen

I fredags var der stiftsmenighedsstævne i Viborg med over 300 deltagende fra alle stiftets lag. Stævnet bød på mange festlige og spændende indslag med musik, debat og kåringer af gode initiativer.

Hans Tausen-prisen, der bliver givet til nogle, der har taget et godt initiativ eller haft en god ide, som fortjener udbredelse i hele stiftet, blev uddelt til stævnet. I år gik prisen og de medfølgende 10.000 kroner til sognepræsterne i Salling Provsti Sofie Skamris Pedersen og Thomas Frydendal Nielsen, fordi de i foråret fik den ide at invitere studerende fra landets teologiske fakulteter eller pastoralseminarier på sommerpraktik, og ikke mindst fordi de efterfølgende førte ideen ud i livet med hjælp fra hele provstiet og med midler fra stiftsrådet samt provstiudvalgene i Salling og Skive Provstier.

- Vi er enormt glade for anerkendelsen. Det har været fantastisk med den opbakning, der har været hele vejen igennem, både på provstiniveau, men også fra stiftsrådet. Det er vi meget taknemmelige for, for ellers var det jo ikke muligt, siger Sofie Skamris Pedersen, sognepræst i Nordsalling-Fur Pastorat.

- Vi ser også prisen som et symbol på, at det er blevet set og anerkendt, at vi har forsøgt at hjælpe med at løse en af de udfordringer, vi står i som kirke - nemlig præstemangel særligt i landsognene.

Praktiktilbuddet gjaldt i juli og august, og i alt tre praktikanter fik stillet præstegård, bil og menighed til rådighed, mens de med støtte fra områdets præster fik lov at være med til at prædike, at holde gudstjeneste, at deltage i begravelses-, dåbs- og vielsessamtaler og meget andet. Alt sammen med det formål at skabe bevidsthed hos de studerende og nyuddannede om, at der er god grund til at kigge mod de mindre lokalsamfund, når de er klar til at søge embede.

Det har været en fornøjelse at få en ide til noget og få det til at ske, fortæller Sofie Skamris Pedersen.

- Det er interessant at få lov at søsætte et projekt og realisere det. Man kan måske ellers have den forestilling, at Folkekirken er en supertanker, der ikke sejler samme dag, som den laster. Men sådan har det ikke været. Vi har fået lov til at køre derudaf, og det har været enormt motiverende og tilfredsstillende. Der har ikke været en masse bureaukrati for at komme i gang, siger hun.

Det giver lyst til at gentage succesen næste år, såfremt de igen kan finde midler, og interessen er til stede.

- Vi håber at kunne gentage projektet næste år, men så vil vi gerne være ude i bedre tid, så vi tidligere kan skabe opmærksomhed om det, inden de studerende lægger sommerplaner. Vi kan nemlig godt have plads til lidt flere praktikanter, siger Sofie Skamris Pedersen, der er tilfreds med tilslutningen, når man tager i betragtning, at det først var i forsommeren, at de begyndte at reklamere for deres tilbud.

- Men vi kan heller ikke have uendelige mange, for det det skal også være sådan, at vi kan bevare nærheden til praktikanterne, så vi kan give dem den opmærksomhed og det ekstra fokus, der skal til, for at de får et godt udbytte af det, siger hun.

Hvordan er det så gået praktikanterne? Har de fået noget ud af deres besøg?

- Vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger fra dem. De har oplevet at få opgaver, som de kunne bunde i, men som samtidig udfordrede dem. De er blevet kastet ud i det. De har også sagt, at det var interessant at følge forskellige præster, for vi gør tingene på forskellige måder. Så de har oplevet diversiteten i måden at forvalte et embede, og det giver dem jo mulighed for at reflektere over, hvilken slags præst de selv gerne vil være, siger Sofie Skamris Pedersen.

Hun har selv oplevet at være helt ny i embedet for ganske kort tid siden. I maj sidste år slog hun sig nemlig ned på Fur som ny sognepræst. Og for hende har mødet med praktikanterne givet nye indsigter og skabt nye refleksioner.

- Det har overrasket mig at finde ud af, i mødet med praktikanterne, at jeg egentlig allerede hviler meget i min egen præsterolle og føler mig komfortabel i den. Jeg tror, det har givet praktikanterne en tryghed at kunne spejle sig i Thomas og mig, og i de erfaringer vi har gjort os, siger Sofie Skamris Pedersen.

Selvom hun efterhånden har vænnet sig til livet som præst og til de opgaver, der følger med, er der også været ny læring at hente for hende og de andre præster i provstiet, når en ny og uprøvet praktikant træder ind ad døren.

- Når man skal forklare et andet menneske, hvordan man gør noget, og hvorfor man gør det, så bliver man pludselig bevidst om sig selv og sin egen rolle som præst. Det bliver en mulighed for at reflektere over egen praksis, og det har været enormt givende for mig som ny præst, jeg tror, det er vildt godt at ruske lidt op i de vaner, man har fået opbygget.

Forløbet med praktikanter har også været en bonus for kollegaskabet mellem præsterne i provstiet, fortæller Sofie Skamris Pedersen.

- Vi har fået bundet nogle tråde imellem os, idet vi sammen har lavet og løftet et projekt på provstiniveau. Vi har mødt hinanden i mere uformelle sammenhænge, og det har været meget givende, for ellers er det tit med en dagsorden, vi møder hinanden, for at afklare et eller andet praktisk eller fagligt.

Samarbejdet har været en nøgle til succes. Og endelig hviler projektets succes også på menighederne. De har heldigvis også været helt med på ideen, fortæller Sofie Skamris Pedersen.

- Menigheden har været nysgerrig og interesseret over for de nye praktikanter. De har taget åbent imod, så de skal have ros for at være med til at give praktikanterne en varm velkomst til vores område.

Læs også:

• Smagsprøve på præsteliv i Salling
• Sommerophold skal give præsterne lyst til livet på landet