Strandgudstjenester, åbne vidder og spontanitet: Præstelivet i Salling overrasker

Præstegården i Lem står tom for tiden, mens der ledes efter en ny præst til en halvtidsstilling, men i de forgangne tre uger har der dog alligevel været liv under boligens tage. Charlotte Lundgren Jensen, der er teologistuderende i København, var nemlig flyttet ind for en stund, mens hun var praktikant under et særligt initiativ, som Salling Provsti har taget.

Et initiativ, der netop handler om at skabe mere interesse for stillinger i de tyndere befolkede dele af landet.

- Det er et utroligt tilbud, synes jeg. Som de gør helt frivilligt, siger 55-årige Charlotte Lundgren Jensen, der har fået mange oplevelser med fra opholdet i Vestsalling.

- Jeg har lært rigtig meget. Jeg var ikke bare på besøg, men havde en bolig, kirken lige over for og kunne på den måde virkelig sætte mig ind i, hvad det vil sige at være præst her. Provstiet sørgede for møbler og lejede en bil til mig, som jeg kørte omkring i. Jeg har været i forskellige kirker, talt med forskellige præster og været med til mange forskellige kirkelige handlinger, siger Charlotte Lundgren Jensen, der intet kendte til egnen på forhånd.

Har ikke bare kigget på

At kende området og nogle af dets mennesker er Charlotte Lundgren Jensen dog kommet til – så meget man nu kan på tre uger i hvert fald. Hun har blandt andet været til gudstjenester og andagter på Knud Strand, på et ældrecenter på Fur, i en af Glyngøres sildehaller i forbindelse med byfesten og i Rødding til børnegudstjeneste.

Desuden har hun været med til minikonfirmandopstart og til begravelses-, bryllups- og dåbssamtaler.

- I lørdags var der dåb, og der var tre, der skulle døbes. Jeg fik lov til at give en miniprædiken, siger Charlotte Lundgren Jensen, der har mødt megen velvilje i løbet af de tre uger.

- Det har overrasket mig, hvor frivilligt og åbent præsterne stiller sig til rådighed.

Imponeret over handlekraften

Livet som præst kræver et godt samarbejde med mange andre mennesker med forskellige funktioner. Alt fra kirkesangere, organister, gravere, kirketjenere, menighedsråd og bedemænd til kirke- og kulturmedarbejdere, provster, biskopper og pilgrimspræster.

Under sit praktikophold har Charlotte Lundgren Jensen været med en kirke- og kulturmedarbejder til to arrangementer. Et i Glyngøre, hvor en mandegruppe havde arrangeret fælles morgenmad og hygge, og et hos virksomheden Skamol.

Og generelt sker der meget, har hun oplevet.

- Jeg er overrasket over, at præsterne arbejder så selvstændigt og spontant. Anden pinsedag har provstiet en tradition med fælles friluftsgudstjeneste i Skive for alle præster og borgere i menigheden, siger Charlotte Lundgren Jensen, der midlertidigt flyttede fra hjemmet og de to hjemmeboende børn på 19 og 21 år i Fårevejle på Vestsjælland.

Hjemegnen kan ifølge den teologistuderende minde lidt om Salling med masser af vand og marker, og på den måde var det ikke været en kæmpe omvæltning at komme til halvøen:

- Jeg er generelt til natur, så jeg har hele tiden tænkt, at jeg gerne ville til sådan et sted her. Det har levet op til mine forventninger. Området minder lidt om det, jeg kommer fra, men jeg har været overrasket over, hvor langt man faktisk kan se. Allerede da jeg kom til Skive, gik det op for mig, at vidderne er større, end dem jeg kender til.

Præst i en sen alder

Charlotte Lundgren Jensen begyndte teologistudiet som 48-årig efter lang tid som social- og sundhedsassistent. 25 år nåede hun at fejre, før hun besluttede at skifte levevej. På ældrecenteret var hun med til at arrangere gudstjenester. Hun gjorde klar, lagde salmebøger frem og dækkede alterbordet. Undervejs skete der noget.

- Præsten og jeg havde begge god tid ved gudstjenesterne og fik mange gode snakke. Samtidig oplevede jeg, hvordan de ældre, der ikke huskede så godt længere, virkede til at huske bedre, når de havde været med. De virkede i det hele taget til at blomstre op, de sang, og vi havde nogle dejlige oplevelser, siger Charlotte.

Snart begyndte hun at gå til foredrag om Grundtvig og Kierkegaard og søge umiddelbart mod den nærmeste kirke, når hun kom til et nyt sted.

Det blev begyndelsen til et nyt kapitel, der førte hende til København og teologistudiet.

- Det var lidt en kovending, men jeg er jo vant til at tale med mennesker, siger Charlotte Lundgren Jensen.

Anbefaler andre at gøre det samme

Det var et Facebookopslag, der gjorde hende opmærksom på muligheden for at komme i praktik i Salling. Og måske er netop Facebook vejen, hvis man gerne vil nå de studerende – i alle aldre. Det håber Charlotte Lundgren Jensen, at man får held med.

- Jeg vil virkelig anbefale mine medstuderende at komme ud og prøve, hvordan det er i andre dele af landet. Hvis det da er muligt, for dette er et tilbud jeg ikke har set før. I den praktik, man har på pastoralseminariet, bor man jo hjemme, så det begrænser, hvor langt væk man kan komme, og hvad man kan være med til. Jeg har for eksempel haft gudstjenester og samtaler, som jeg først var færdig med hen ad aften. Det er nemmere, når man bor i området, siger den kandidatstuderende, der, hvis alt går vel, kan se frem til sin første formelle praktikperiode på pastoralseminariet om halvandet års tid.

To gange tidligere har hun fået smagsprøver på det at være præst. Hun har nemlig boet hos præster på henholdsvis Als og Falster, men det har kun været weekendophold. Dette har været et tilbud, som hun gerne så, at flere fik:

- Jeg synes godt, at man på pastoralseminarierne kunne planlægge med tre uger ude i landet med bolig stillet til rådighed, sådan som jeg nu har haft mulighed for, siger Charlotte Lundgren Jensen, der selv er blevet mere afklaret.

- Det er stadig relevant for mig at søge embede i et landdistrikt.