Sommerophold skal give flere præster lyst til livet på landet

Af Asger Nørkær Nielsen

Når de nyudklækkede præster skal vælge, hvilke stillinger de vil søge, retter mange af dem først blikket mod de velkendte områder omkring Aarhus og København, hvor det er muligt at gå på pastoralseminariet. Det er en skam, for der mangler præster i de tyndere befolkede egne af landet, og hvis bare de nyuddannede kendte til livet som landsbypræst, ville mange se det som en attraktiv mulighed.

Det mener Sofie Skamris Pedersen, sognepræst i Nordsalling-Fur Pastorat. Derfor inviterer hun og sognepræst Thomas Frydendal Nielsen sammen med Salling Provstis øvrige præster studerende og nyuddannede på et generøst, lærerigt og hyggeligt praktikophold i sommerferien.

- Thomas og jeg er begge selv flyttet hertil inden for det seneste år. Vi har ikke haft svært ved at opdage det fantastiske i området, og det vil vi også gerne have, at andre skal få øjnene op for, siger Sofie Skamris Pedersen, der bor på Fur.

Forløbet strækker sig over tre uger, og som praktikant vil man noget af tiden være koblet på en af provstiets præster og få et indblik i, hvordan man afvikler vielser, begravelser, højmesser med mere.

- Man har også mulighed for at køre sit eget løb, vi ånder ikke praktikanten i nakken konstant, siger Sofie Skamris Pedersen.

Af aktiviteter, man selv kan få lov at stå for, nævner hun plejehjemsandagter, solnedgangsgudstjenester, sangaftener, foredrag, besøg, og hvad man ellers har lyst og evner til.

- Samtidig vil vi gerne give en oplevelse af området og af, hvad det vil sige at have et liv herude. Vi går meget op i, at man får et rart og hyggeligt ophold, og at man også oplever, hvordan det er at bo og holde fri i området, siger Sofie Skamris Pedersen og fortæller, at provstiet stiller bil, bolig, cykel med mere til rådighed under praktikopholdet.

Det er svært at tiltrække præster i områderne uden for de større byer. Det skyldes, at der helt generelt bliver uddannet færre præster end tidligere. At en stor efterkrigsgeneration går på pension og efterlader ledige stillinger i yderområder, samtidig med at de nyuddannede efterhånden har mulighed for at finde embede tæt på, hvor de tog deres uddannelse.

- Vi konkurrerer pludselig med stillinger i Aarhus og København for nyuddannede. Tidligere var det sådan, at når man fik embede i byerne, havde man været ude og få erfaring i mindre sogne på landet. I dag er det vendt på hovedet, så nu kan nyuddannede få job i byen med det samme, siger Sofie Skamris Pedersen.

Af praktiske årsager kommer studerende ofte i praktik i nærheden af Aarhus eller København, når de går på pastoralseminariet. Man bliver kun sendt længere ud i landet, hvis man har et særskilt ønske, og der laves en aftale om det. Dermed får mange studerende ikke noget førstehåndskendskab til præstelivet uden for byerne.

- Det kan jo være fint som nyuddannet, at man har mange muligheder, men man kan også godt være låst fast i en forestilling om, hvad man gerne vil. Uden at tænke over, hvad der ellers kunne være muligt. Den forestilling vil vi gerne rykke på, siger Sofie Skamris Pedersen.

Sognepræsten ved selv alt om, hvordan det er at bo i storbyen og føle, at afstanden til et liv i landdistrikterne er svær at overkomme. Alligevel tog hun sidste år springet og flyttede fra København til Fur.

- Jeg tror, jeg blev hjulpet godt på vej af tilfældigheder. Tiden med Corona-nedlukning gjorde, at vi rykkede ud af byen og op i mine forældres sommerhus ved Limfjorden med vores børn. Da jeg havde prøvet det af på egen krop, rykkede min horisont sig. Ellers havde jeg haft en forestilling om at søge noget i hovedstadsområdet, hvor min mand havde job og familie.

Og, fortæller hun, man finder alligevel en måde at pleje de relationer, som førhen synes at stå i vejen for udflytningen.

- Det går op for en, at man jo ikke forlader sine venner, bare fordi afstanden bliver større. Nogle gange rejser jeg en weekend til København, hvor jeg kan hygge mig med gamle venner over god mad og drinks. Andre gange kører vi en tur til Aarhus. Og ellers er det her på Fur, vi samles med venner og familie – for her kan de netop nyde det, vi har til daglig: plads til at være mange samlet, luft, ro, udsigt over fjorden og vidunderlig natur, siger Sofie Skamris Pedersen.

En ting er de smukke omgivelser. Men der er også mange andre fordele ved en præstetilværelse uden for byerne, mener sognepræsten.

- Det er et enormt taknemmeligt hverv. Selvfølgelig skal man gøre sig umage, men jeg har en menighed, som er konsistent, mens man i byen kan opleve at have ad hoc-menigheder, hvor folk kommer til enkelte arrangementer, der passer til netop dem. Her har jeg en menighed, der er engageret i sognelivet hele året igennem, siger Sofie Skamris Pedersen.

På det personlige plan er det også nemt at få tiden til at gå uden for storbyen. Det har hun erfaret, efter hun er flyttet til Fur.

- Jeg synes helt generelt, at der sker noget med ens evne til at nyde det, der er omkring en. Man bliver ikke konstant forstyrret i sit blik og i sin tanke, hvorimod før – i København – var jeg altid på vej mod det næste. Det nyder vi. Her er også plads. I storbyen kan man opleve, at man selv er i vejen for andre eller omvendt. Her er ikke lange køer til rutsjebanen eller iskiosken, og man går ikke forgæves til restauranten, selvom man ikke har bestilt bord. Det er også lettere at få billetter til Skive Teater end Det Kongelige Teater.

- Og så betyder det noget, at man har mulighed for at oparbejde et kendskab til sin menighed, ligesom landsbylægen til sine patienter i gamle dage. Man får lov at lære mennesker at kende over tid og kan se trådene gennem et menneskeliv. Man døber barnet, begraver bedstemoren. Man har en forforståelse for de mennesker, man møder, som kan være sværere at oparbejde, forestiller jeg mig, et sted hvor man ikke har helt så meget nærhed med sin menighed, siger Sofie Skamris Pedersen.

Salling Provsti tager imod de første praktikanter i uge 26 og afslutter de sidste forløb i uge 34. Man kan stadig nå at melde sig til, men initiativtagerne opfordrer til, at man snarest muligt sender sin ansøgning.