Når journalisten ringer

Af Inge Haandsbæk Vestergaard, Lolland-Falsters Stift

Folkekirken har over 12.000 medarbejdere til daglig og beskæftiger mange kompetencer lige fra musikalske, administrative, pædagogiske til dem med grønne fingre.

På en arbejdsplads vil der også være uenigheder, sporskifter og strategier, der skal lægges. Nyheder fra sognene dukker ofte op i både lokale og nationale aviser, hvilket kan få flere journalister til at gribe telefonen i håbet om at få en god historie.

Det kan derfor være nyttigt for alle, der arbejder i folkekirken, at være klar over, hvilke rettigheder man har, og hvad man selv kan stille op, når pressen ringer. På den måde kan man forberede sig og gøre sit bedste for at føle sig velrepræsenteret af det, som bliver trykt i pressen.

Derfor har vi samlet nogle råd til, hvordan du kan agere før, under og efter, at du bliver kontaktet af pressen. Husk at du altid kan henvende dig til stifternes presseansvarlige, hvis du har brug for professionel rådgivning i forbindelse med større eller negativ presseomtale af en sag fra dit sogn.

Du behøver ikke følge alle trinene hver gang, du taler med en journalist. Men særligt hvis henvendelsen drejer sig om en sag med uenighed mellem flere parter, eller hvis der er tvivl om, hvad henvendelsen skal bruges til i pressen, kan det være nyttigt at benytte sig af et eller flere af rådene.

Før interviewet: Når pressen ringer

• Få fat i journalistens navn og hvilket medie, han/hun ringer fra.
• Spørge ind til, hvilken historie de ringer i anledning af, og hvad vinklen er.
• Spørge om dine udtalelser er til baggrund eller til direkte citat – og eventuelt hvad din rolle er i historien.
• Spørge, hvem der ellers medvirker i artiklen.
• Bede om at få præsenteret de spørgsmål, som journalisten gerne vil have svar på – også uden at du af den grund behøver at gå i gang med at svare med det samme.
• Bede om journalistens navn og nummer og sige, at du ringer tilbage senere, hvis du gerne vil have tid til at tænke dig om. På den måde har du mulighed for at vende det med en kollega, jurist eller med pressemedarbejderen i stiftet og få rådgivning om, hvordan man kan svare på journalistens spørgsmål uden at blive misforstået. Husk dog, at journalister arbejder med kort deadline, så handl hurtigt og vent ikke mere end nogle få timer med at ringe tilbage af respekt for deres arbejdsproces.

Vær opmærksom på personsager eller juraen: Hvis henvendelsen drejer sig om en igangværende sag, som ikke er afgjort, eller om en person, der er ansat eller frivillig i sognet, så vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at I må udtale jer i sagen. Det kan du søge rådgivning om hos stiftet

Under interviewet: Bliv forstået ret

• Vær tilgængelig og imødekommende. Betragt en pressehenvendelse som et tilbud om samarbejde frem for som et angreb. Det er i offentlighedens interesse at fortælle om folkekirkens liv og arbejde, og det er i din interesse at få lov til at fortælle din side af historien eller at få mulighed for at dele din viden inden for et bestemt område.
• Tal i et klart sprog, giv korte, konkrete svar, og tænk over, om du argumenterer fagligt eller ud fra dine personlige følelser.
• Brug så få fagudtryk som muligt, eller forklar, hvad du mener, hvis du bruger et internt begreb fra kirkelivet.
• Understreg også, i hvilken egenskab du udtaler dig. Gør både dig selv og journalisten klart, om du udtaler dig som ekspert, ansat i et bestemt sogn, som frivillig eller medlem af folkekirken, eller som repræsentant for en forening.
• Sig sandheden, og vær sikker på, at de faktuelle oplysninger, som du giver videre, er korrekte. Hvis du bliver spurgt om noget, som du er usikker på, er det altid i orden at sige, at du vil undersøge sagen og vende tilbage.
• Bed om at få dine citater til godkendelse, og tilbyd journalisten at gennemlæse artiklen for faktuelle fejl. Respektér samtidig, at de citater, du får på skrift, er fra en konkret samtale, som journalisten har haft med dig. Citatgodkendelse er ikke et oplæg til gruppearbejde, hvor du frit kan redigere og gøre dine svar ”bedre”, men en mulighed for dig at ændre eller præcisere noget, som måske kan forstås anderledes, end du mente det.
• Vend altid hurtigt tilbage til journalisten, især hvis han/hun sender citaterne til tjek hos dig. Respektér journalistens korte deadlines, og lad dit andet arbejde ligge, indtil du er færdig med pressehenvendelsen.

Hvis det går galt

Ofte er kontakt med medierne uproblematisk. Men hvis medierne bringer urigtige oplysninger eller spidsvinklede udtalelser, som fremstår i en anden kontekst, end de oprindeligt blev ytret i, så kan du reagere på det på flere måder.

Hvis det er trykte medier, vil det ofte være hurtigst at bede redaktionen om at få bragt et debatindlæg, hvor man selv retter forkerte oplysninger, og ved selv at ”holde mikrofonen” kan du få forklaret, hvordan sagen forholder sig. Men her er det vigtigt at reagere hurtigt, helst samme dag, som det trykte medie bringer artiklen, for læsernes hukommelse er kort, og efter blot et par dage er sagen forældet, set med redaktionens briller.

Hvis det drejer sig om et mere alvorligt tilfælde, for eksempel injurier, kan du forlange en berigtigelse i henhold til presseloven.