Af Ulla Haahr, Københavns Stift
Når du kommunikerer, er det afgørende, at du ved, hvem du taler med og har sat dig ind i, hvad netop denne gruppe har brug for. Så kan du indrette din kommunikation efter det, og chancerne for, at modtagerne forstår budskabet, bliver langt højere. Her er ti gode råd:
1. Definér din målgruppe
Hvem er det, du vil kommunikere med? Begynd med at lave en analyse af, hvem der er relevante for det, du vil kommunikere? Er det kirkens nuværende brugere? Potentielle brugere? Lokale politikere? Andre lokale interessenter, som foreninger, kommunen eller erhvervslivet?
Hvis der findes en målsætning med din kirke/organisation, så bør målgrupperne være målet med denne.
Se et eksempel på definerede målgrupper ved at klikke her.
2. Prioritér de vigtigste målgrupper
For at få det meste ud af ressourcerne er det som regel nødvendigt at prioritere. Det kan være vanskeligt, men bed fx en lille gruppe bestående af præst, ansatte og menighedsrådsmedlemmer om at vælge de tre væsentligste grupper. Så bliver det en mere overkommelig opgave at kommunikere med modtageren i fokus, for der er forskel på sprog, budskab og virkemidler til målgrupper, der er så forskellige som småbørnsfamilier eller ældre faste kirkegængere.
3. Lær målgruppen at kende: Eksisterende viden
Træk på eksisterende viden. Findes der artikler eller statistikker om din målgruppe? Hvad er de optagede af? Hvilke udfordringer har de? Spørg i andre sogne, se i FUV’s undersøgelser eller kig på Kirkeministeriets hjemmeside & Danmarks Statistik.
4. Lær målgruppen at kende: Spørgeskema
Lav en lille spørgeskemaundersøgelse, som du kan invitere din målgruppe til at deltage i. Del den via kirkens Facebookgruppe eller hjemmeside, eller andre steder, hvor du kan komme i kontakt med din målgruppe. Det er nemt at bruge Survey Monkey – og spørg både generelt om, hvem de er, hvad de interesserer sig for, og hvilke medier og digitale sociale fællesskaber de bruger. Se mere om spørgeskemaer her.
5. Lær målgruppen at kende: Interview
Udvælg et par stykker, der er repræsentative for din målgruppe, og lav et længere interview med dem. Du kan også sammensætte en fokusgruppe og lave et gruppeinterview. Begge typer interview giver mulighed for en dybere indsigt i, hvem modtagerne er – og ved at spørge nysgerrigt og opfølgende kan du få en viden, som du ikke kan planlægge dig til i et spørgeskema.
6. Sæt ansigt på målgruppen: Personaer
Hvordan ser den typiske repræsentant for din målgruppe ud? Det kan være en stor hjælp at forestille sig en konkret (opdigtet) person, som du ved forskellige detaljer om. Så kan du lettere vælge medie, give de rigtige informationer og skrive i et sprog, der passer til målgruppen. Brug dette skema til at udvikle personaer.
7. Vælg medie
Dit kendskab til målgruppen gør dig bedre i stand til at beslutte, hvordan og i hvilken form du vil kommunikere til dem. Og det har du godt input til fra din spørgeskemaundersøgelse. Er det fx ældre mennesker, vil de måske hellere have et trykt blad frem for et digitalt nyhedsbrev. Vil du udbrede kendskabet til kirken hos personer, der normalt ikke kommer i kirken, men som er gæster til koncert eller bryllup, kan det være godt med en folder, der ligger fremme. Jo bedre du kender din målgruppe, jo bedre kan du udforme et kommunikationsprodukt, der passer til dem.
8. Vælg indhold og budskaber til målgruppen
Når du ved mere om din målgruppe, kan du lave en lille analyse af, hvad der er vigtigt for disse mennesker. Er det fx faste ældre kirkegængere, så vil de være optaget af noget andet end yngre mennesker, der lige er flyttet til området. Skal du vække interesse eller nedbryde fordomme, fordi målgruppen ikke kender kirken, er budskaberne anderledes end til faste kirkegængere.
9. Tal til din målgruppe
Brug et sprog, der passer til de mennesker, du vil kommunikere til. Pas på med at være for indforstået. Tænk journalistisk: Fortæl det væsentligste først, så du er sikker på, at det bliver læst.
Bruger du video og foto, skal du også være bevidst om, hvem modtagerne er, og hvordan det visuelle sprog passer til dem.
10. Vær bevidst om k-situationen
Hvilke omstændigheder foregår kommunikationen under? Det har betydning for, hvordan du skal kommunikere, hvor enkelt dit budskab skal være, og om du fx skal bruge fotos frem for tekst. Er modtageren i en situation, hvor man skal kæmpe om opmærksomheden, eller sidder vedkommende på en kirkebænk og lytter koncentreret? Bliver dit nyhedsbrev sendt ud på et tidspunkt, hvor det er realistisk, at modtageren har tid til at læse det? Eller er kanalen de sociale medier, hvor der er en masse andre tilbud samtidig? Skal et banner eller en plakat på gaden konkurrere med mange andre farvestrålende skilte?
Desuden er det også væsentlig, at det er tydeligt, hvem der er afsender. Så er det meget nemmere for modtagerne at afkode budskabet i situationen.
