Afskaffelse af store bededag udfordrer grundloven!

Af biskop Henrik Stubkjær, Viborg

Ud af det blå – eller skulle man snarere sige - ud af det blå/røde regeringsgrundlag sprang pludselig et forslag om at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet, og dermed være i stand til at øge forsvarsudgifterne hurtigere.

Usagligt og utidigt

Et forslag - eller en beslutning - til øjeblikkelig gennemførsel, hvis man skal tro regeringslederne, som naturligvis har mødt bred modstand i hele den danske befolkning. Forslaget er dybt problematisk for både kirke og samfund, og derfor håber jeg, at regeringen vil lytte og vil overveje, om ikke der er andre måder at nå deres mål.

Indledningsvis må det præciseres, at regeringen ikke kan afskaffe en helligdag, da vores helligdage er indført i Ritualbogen og Alterbogen, som er vedtaget ved kongelig Resolution. Regeringen kan derimod fjerne en fridag på helligdagen, men arbejdet på helligdagen vil vel anstændigvis fortsat udløse et helligdagstillæg.

Sammenkædningen af afviklingen af en helligdag med mulighed for øgede forsvarsudgifter er både usaglig og utidigt. Det er et ringe forsøg på politisk spin, som skal retfærdiggøre et forslag, som ikke kan bære sig selv! Samtidig er det en hån imod den kirke, hvis helligdag man ønsker at afskaffe, da hele Jesu forkyndelse netop går ud på, at der er andre veje at gå i relationerne mellem mennesker end krig, had og vold.

Gør ikke store bededag til store bombedag

Endvidere er det en negligering af, at folkekirken i forvejen yder en stor og værdsat indsats i forhold til vores forsvar. Tænk blot på de mange værnspræster, der er en central del af forsvarets mentale beredskab. De tager med soldaterne på deres missioner, og de er der for dem og deres pårørende, når de kommer hjem. Kirkens opgave i forhold til Danmarks forsvar er ikke at skaffe krudt og kugler, men at støtte op om vores soldater, vort land og frihed og bede for fred og for de udsendte og for alle ofre for krigens gru – så gør ikke store bededag til store bombedag!

En anden ting, som halter i regeringens forslag er beregningerne af, hvad afskaffelsen af store bededag vil give af udbytte. Prominente stemmer som CEPOS, tidligere overvismand Niels Kærgård og tidligere finansminister Bjarne Corydon er blot nogen af dem, som har afvist beregningerne.

Men set fra min stol som biskop er der endnu vægtigere argumenter for at droppe dette forslag.

Mere tid til fordybelse og samvær

For det første virker det helt ude af synk med de samfundsmæssige omkostninger, som stress og øget tempo har i dag. Alene udgiften til stressramte medarbejdere koster samfundet over 14 mia. kr. årligt. Virksomheder arbejder mange steder med forkortede arbejdsuger. Min egen datter og svigersøn er begge kommet på en 4-dages arbejdsuge i hhv. en NGO og et IT-firma. Undersøgelser viser, at produktiviteten ikke kan aflæses af arbejdstiden. Produktiviteten afhænger derimod af ordentlig arbejdsledelse, godt arbejdsmiljø og udhvilede medarbejdere. Det er helt forkert at byde vore børnefamilier, at de skal arbejde flere dage. Vi har alle i stedet brug for mere tid til fordybelse og samvær, så færre går ned med stress, og i stedet arbejder kreativt med at effektivisere. Det vil give den bonus, regeringen efterlyser.

Udfordrer forholdet mellem stat og kirke

For det andet udfordrer denne ensidige regeringsbeslutning forholdet mellem stat og kirke, som det er nedfældet i Grundloven. Når der i § 4 tales om, at ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, så er det, at vi i det danske samfund har overensstemmelse mellem helligdage og fridage, netop et eksempel på denne understøttelse. Ikke siden 1770 er der ændret på vores helligdage. Så hvis staten nu for første gang vil lovgive, så folkekirkelige helligdage ikke længere er fridage, så vil det være et første skridt imod en splittelse af stat og kirke.

Derved vil regeringen bryde den frihed i indre anliggender, som folkekirken siden grundloven 1849 har været tildelt, og som den anerkendte statsforvaltningsjurist Alf Ross beskriver således: ”Tanken om en vis selvstændighed for folkekirken i forhold til staten kom også til udtryk i grundlovsudkastets § 2, nu grundlovens § 4, idet det der siges, at folkekirken understøttes af staten. Ingen ville finde på at sige, at statsbanerne understøttes af staten. De drives af staten. Der kan herefter ikke være tvivl om, at den plan for folkekirkens fremtidige stilling, der blev knæsat af grundloven af 1849 – og som efter ordene stadig står ved magt – gik ud på, at folkekirken ikke skulle være en statsinstitution, men en statsunderstøttet institution, der på lignende måde som kommunerne, grundlovens § 82, under statens tilsyn selvstændigt styrer sine anliggender.”

I 1999 præciserede tidl. departementschef Preben Espersen det således:

Den folkekirkeordning, vi har i Danmark, viser dagligt sin styrke, og den er et stærkt værn imod enhver form for religiøs fanatisme og ekstremisme, som vi oplever i andre lande, så derfor skal politikerne ikke kaste sig ud i en adfærd – der ganske vist ubevidst er jeg sikker på – undergraver denne ordning.

Piller ved sammenhængskraften

Endelig for det tredje, så ligger der i dette forslag også et bredere angreb på de bærende folkelige institutioner i vort samfund. En  nedlæggelse af en helligdag er et angreb på ”Den danske model” på arbejdsmarkedet - en model, som har sikret et stabilt og fleksibelt arbejdsmarked, og dermed tryghed i samfundet. Den vil gøre det endnu sværere for sundhedssektoren og andre statslige og kommunale arbejdspladser at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, og samtidig er den altså også et angreb på en folkekirkeordning, hvor 74% af befolkningen er medlemmer. Dermed er man inde og pille ved hele sammenhængskraften i vort samfund – og netop sammenhængskraften er det, som skal sikre, at vi får løftet de store udfordringer med klimakrise, global ulighed, inflation og pandemier.

Fred og forsoning

Store bededag er godt nok ikke forordnet i Bibelen, som nogen har argumenteret, men bønnen og fordybelsen, som er dens indhold, er helt fundamentalt i kristentroen. Vi har ikke brug for mindre bøn og fordybelse i en tid med kriser og usikkerhed. Tværtimod ser vi allerede, at flere og flere får øje på bønnen, meditationen og fordybelsens store værdi. Og derfor foreslår vi biskopper også, at vi i år på store bededag særligt lægger os fred og forsoning på sinde.

Kære regering og folketing. Lyt til det folk og den kirke, I er betroet at tjene og understøtte. Drop forslaget om at fjerne store bededag som fridag. Der må være andre og bedre veje til at øge arbejdsudbuddet og sikre vores forsvarsbudget, samtidig med at vi skaber mere trivsel, tryghed og sammenhængskraft.