Fortsæt til hovedindholdet
2022
Nyheder

På kirkerejse til Rumænien

Baggrunden for studieturen var, at i Danmark møder de deltagende flere og flere rumænere i det lokale liv, og flere rumænsk ortodokse kirker dukker op i Danmark. 

Turen var arrangeret af Viborg Stifts udvalg for Kirken i Verden under ledelse af Karin Andreasen Vestergaard, Ikast, i samarbejde med Unitas rejser, og der var 22 deltagere med til Rumænien.

Målet var derfor at få mere viden om deres hjemland, deres kultur og livet i den ortodokse kirke, som er den største i Rumænien. Derudover også at få kendskab til mindretalskirker og deres økumeniske sameksistens, så vi bedst muligt kan møde rumæneren i Danmark og i kirken.

Turen bød på mange besøg 

De deltagende i rejsen besøgte bl.a. nonneklosteret Agapia, var til festmiddag hos Rumænsk Ortodokse Økumeniske Institut og oplevede Barsana-klosteret, som er bygget af træspåner og egeplanker.

Stiftsrejsens havde deltagere fra Viborg og Ribe Stift, og alle var med til at opbygge et godt fællesskab i rejsegruppen. Alle bidrog med hjælp, det gode humør. den nødvendige fleksibilitet og indbyrdes opmærksomhed.  

Med stiftsrejsen: Kirkebesøg i Rumænien, er der blevet dannet en ramme for en fælles forståelse af Den Ortodokse Kirkes vilkår, udfordringer og muligheder. 
Forhåbentlig kan denne erfaring medvirke til en stærkere relation og et øget samarbejde med herboende rumænere, både i forhold til personlige relationer og de mellemkirkelige relationer, fortæller Peter Sode Jensen, der var en af deltagerne på turen.