Kirkebesøg i Rumænien
Baggrund for kirkebesøget i Rumænien
Stiftsudvalget ønskede at udbyde en stiftstur til Rumænien i efteråret 2022 ud fra følgende begrundelser:
- Antallet af rumænere i Viborg Stift er 3300.
- I Viborg stift er der 3 rumænske ortodokse kirker, med hver deres præst
I Danmark er der 44.000 borgere fra Rumænien. Størsteparten er ortodokse kristne. - I mødet med vores rumænske naboer er det godt at kende det land de kommer fra.
- Der har været stiftsrejser til Rumænien før. Kontakter fra den gang vil tage imod os.
- Mere viden om og indsigt i den rumænske ortodokse kirke vil være et godt tilskud til den mellemkirkelige samtale herhjemme
- Rapporten: ”Fra pendler til landsbybeboer – en undersøgelse af rumænske migranter i Danmark” udkommet i foråret 22, indeholder en række fokusinterviews af rumænere, bl.a. boende i Viborg Stift. Rapporten konkluderer i en række anbefalinger til sogne, provstier, stifter og Folkekirken som helhed.
Rapporten var en inspirationskilde bag Kirkebesøget i Rumænien.
Desuden havde Stiftsudvalget følgende temaer:
- Rumæniens historie, geografi, befolkningens levevilkår og nabolande.
Dette område foreslås inkluderet i rejseforberedelse som et foredrag v. Steffen Gram - Den ortodokse kirkes kirker, klostre og kulturarv
- Den ortodokse kirkes gudstjeneste og indre liv
- Kirkens særlige fokusområder: familieopbygning, sekularisering og diakoni
- Den mellemkirkelige samtale mellem ortodokse, katolikker, reformerte og lutheranere
Spørgsmål vi gerne ville have besvaret
- Mange rumænere tilhører Den Ortodokse Kirke. Hvori adskiller den sig fra den lutherske Folkekirke.
- Hvorfor bosætter rumænske unge, og deriblandt mange familier sig i Danmark?
- Hvordan kan vi være gode naboer og medborgere sammen med de rumænske migranter?
- Og hvordan forholder vi os som Folkekirke i forhold til Den Rumænske Ortodokse Kirke i Danmark?
Forberedelsen af stiftsrejsen:
Kirkebesøg i Rumænien
En arbejdsgruppe bestående af Karin A. Vestergaard, Gert Oluf Schwartz Laustsen og Grete Bækgaard Thomsen blev nedsat. Alle er medlem af stiftsudvalget: Kirken i Verden
Turen blev tilrettelagt i samarbejde med Unitas Rejser, der har været behjælpelige med aftaler, kontakter og vejledning undervejs. Der holdes evalueringsmøde med Unitas Rejser i den kommende tid for at samle op på erfaringer.
Der blev udarbejdet program, som blev lagt ud på diverse medier fra 15. marts.
Programmet er vedhæftet.
Turen fandt sted fra 23. september til 1 oktober 2022 og prisen var 11.395 kr.
Der var umiddelbart en bred interesse for deltagelse i kirkebesøget, men også en vis bekymring i forhold til krigen, som følge af Ruslands invasion i Ukraine.
Rumænien er naboland til Ukraine.
Vi blev 22 deltagere på stiftsrejsen. To af deltagerne kom fra Ribe Stift og er medlemmer i stiftets Mellemkirkelige Udvalg. Blandt deltagerne var der tre personer som havde særligt ansvar i rejselederteamet.
Samarbejdspartnere for praktisk tilrettelæggelse og program
I Danmark
- Unitas Rejser – KFUM og KFUK’s Rejsebureau
- Mellemkirkeligt Råd, som hjalp os med kontakter til
Den Lutherske Kirke og Den Reformerte Kirke i Transsylvanien.
I Rumænien
- Dan Sandu, præst i Den Ortodokse Kirke, professor på Det teologiske fakultet i Iasi, og ansvarlig for Metropolitanatets internationale relationer.
- Crina Sandu, leder af Pilgrimstours, rumænsk rejseagent.
- Victor Pislariu, sognepræst i Buhalnita og provst i Harlau Provsti.
Forberedelsesmøde om Stiftsturen til Rumænien
Alle tilmeldte og andre interesserede blev inviteret til forberedelsesmøde den 18. august 2022, hvor Steffen Gram, kendt som international korrespondent for DR Nyheder og vært på P1-programmet "Verden ifølge Gram" holdt foredrag om:
- Hvad kendetegner det moderne rumænske samfund?
- Hvilken rolle spiller Rumænien internationalt i EU og NATO?
- Hvordan forholder den rumænsk-ortodokse kirke sigtil krigen i Ukraine?
Det var med stor viden og beundring at Steffen Gram beskrev det rumænske folks vilje til fremgang og international respekt.
Efter et virkelig godt og udbytterigt foredrag var der orientering om turen for deltagerne.
Programmet for stiftsrejsen:
Et kirkebesøg i Rumænien
En tidlig morgen mødtes vi i Billund Lufthavn, hilste på hinanden og begyndte vores fælles rejse mod Rumænien.
Lufthavnen i Cluj var stedet for ankomst og afgang 8 dage senere.
De to første dage var vi Transsylvanien.
- Tre dage i Moldavia.
- To dage i Bucovina
- To dage i Maramures/Transsylvanien.
Med dette program oplevede vi det meget frodige Transsylvanien, som tilbage til 1200 tallet har været præget af tyske migranters dygtighed som jordbrugere, og af deres lutherske kirke. I længere perioder har Transsylvanien været under ungarsk herredømme, og derfor er den reformerte kirke også udbredt i området.
Områderne Moldavia og Bucovina har stærke rødder i den Ortodokse Kirke siden Middelalderen. Og i dag er især Bucovina kendt for deres bemalede kirker fra 1400 tallet.
Se i øvrigt rejserapporten udarbejdet af Peter Sode Jensen, rejsedeltager og præst for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift. Du kan hente den ved at klikke her.
I det følgende vil der blive redegjort for erfaringer fra kirkebesøget ud fra følgende overskrifter
- Det moderne rumænske samfund
- Rumænernes emigration til Vesteuropa
- Den rumænske selvforståelse
- Den Rumæsnke Ortodokse Kirke
- Den mellemkirkelige hverdag i Rumænien
- Anbefalinger til kommende stiftsture
- Afsluttende kommentarer
- Rapportens afsender
Det moderne rumænske samfund
I 1999 udtalte Steffen Gram, internationale korrespondent, at det tager to generationer før det er muligt at få et styre der er renset for en tidligere kommunistisk tænkning.
Siden 2014 har Klaus Iohannis været præsident i Rumænien. Før da var han borgmester i Sibiu, også kaldet Hermannstadt, hovedbyen i Transsylvanien. Og han var anerkendt for at være imod nogen form for korruption, og i øvrigt at af tysk afstamning.
Generelt efterlod kommunisttiden utallige åbne sår og ubrugte muligheder for vækst og udvikling.
I Maramures besøgte vi et museum for ofrene under kommuniststyret. I årene 1950 – 1955 var kirkernes biskopper og præster og andre intellektuelle bortført og fængslet i Sighet, byen helt mod nord i Maramures. Kun ganske få overlevede og de blev overført til andre fængsler.
Andre blandt kirkens præster bevarede friheden mod at ville samarbejde med det hemmelige politi.
I forhold til tidligere besøg i Rumænien er det tydeligt at infrastrukturen er udbedret på bedste måde. Det har virkelig rykket at blive medlem af EU, selv om det har påvirket konkurrenceevnen, når det gælder grøntsager og andet, som private familier før kunne sælge på markedet.
Landbrugssektoren er under forandring. Der er fortsat de små familielandbrug der kan brødføde det ældre ægtepar. Men efterhånden opkøbes de små brug af de større.
Vi besøgte et meget stort landbrug hvor 15.000 ha er fordelt på to gårde. Der er to danske driftsledere. Jorden bliver dyrket meget effektivt med sædskifte: Majs, solsikker, sukkerroer, sojabønner og med hvede i de gode år. Princippet er mindst mulig jordbehandling; men til gengæld bruges der 3 gange så meget sprøjtegift, som det er tilladt i Danmark. 50 mand er ansat som daglejere på kontrakt, og lønnen er på 120-150 kr. pr. dag, dertil et dagligt måltid mad.
Den danske guide Kurt Jensen orienterede bl.a. om rumænernes syn på NATO og EU; førstnævnte ser de positivt på, men synes at EU vil bestemme for meget.
I Rumænien bor der fortsat mange sigøjnere - eller romaer, som de kalder sig på deres eget sprog.
Mange romaer ernærer sig ved at tigge eller af at leve af andres affald.
Flere kirkesamfund har et hjælpearbejde for den gruppe af borgere.
I byen Cluj besøgte vi den reformerte kirkes hjælpearbejde: Roma Mission.
Dette projekt samarbejder med et andet program RISE 2 SHINE, som er startet op af en protestantisk kirke fra Holland.
Det er en stadig udfordring for den rumænske befolkning både at leve op til EU’s forventninger til behandlingen af landets romaer, og samtidig at forklare omverdenen at der er forskel på romaer og rumænere.
Rumæneres emigration til Vesteuropa
Den store udfordring for det rumænske samfund er at mange unge forlader Rumænien for at finde arbejde i Italien, Spanien, Danmark eller andre vesteuropæiske lande.
Det gælder også forældre, som så efterlader deres børn hjemme hos bedsteforældrene,
Hvilket ofte medfører mange sociale problemer for børnene. Og selv om forældrene sender gode penge hjem til Rumænien, er det en problematisk løsning.
Andre tager hele familien med.
Det er ikke alene på grund af den bedre løn, rumænerne vælger at rejse mod vest.
Det er i høj grad også på grund af bedre muligheder for uddannelse. Og det sker også med en forventning om at være fri af korruptionens magt.
Men hvem er der tilbage i Rumænien til at tage ansvar i forhold til arbejde, til de politiske og sociale opgaver i samfundet og til de mange frivillige opgaver som er forbundet med den lokale kirkes eksistens.
Den lokale provst og præst i Harlau distriktet i Moldavia, udtrykte stor pessimisme på fremtidens vegne.
Derimod oplever man i Maramures i det nordlige Transsylvanien, at en del af de familier der har arbejdet i Italien og Spanien, nu begynder at vende tilbage, med så mange optjente penge at de kan bygge eget hus.
Der er stadig forskel mellem Rumænien i øst og syd, i forhold til det vestlige Transsylvanien.
Den rumænske selvforståelse
På kirkebesøget oplevede vi to modsatrettede tendenser, når det gjaldt selvforståelsen.
Der var flere situationer, hvor vores rumænske venner og guider talte meget varm for at vi skulle på museumsbesøg.
Det gjaldt et helt nyt museum indrettet under den ortodokse domkirke i Iasi.
Der var også et helt særligt bymuseum. Vinens museum i Harlau, og to museer i Sighet
Det var med en særlig stolthed at museerne blev vist frem, - hver for sig var det udtryk for disse menneskers kultur og selvbevidsthed som folk og som kirke.
Overfor dette indtryk står en udtalelse af den unge nonne og guide i Agapia Klostret. Hun tog afsked med os med ønsket om at vi kunne være med til at ændre det negative billede som mange vesteuropæere har af Rumænien.
Nonnens udtalelse overraskede os.
Den rumænske ortodokse kirke
Ved besøgene i klostrene og kirkerne, og gennem mødet med ikonograf Cristi Covrig fik vi både forståelse for og syn for sagen, at i alt hvad der sker ligger der en dybere betydning.
Det gælder kirkens indretning, den besøgenes kropssprog, ikonerne og kirkens gamle liturgier.
At udfolde den ortodokse kirkes liv og tradition på skrift er ikke muligt.
Besøg i lokale ortodokse kirker og mødet med menigheder/præster var med til at beskrive kirkeforhold, som også gælder for de rumænske ortodokse kirker i Danmark.
Og den erfaring er vigtig for vores forståelse og i mødet med disse kirker.
Den enkelte sognekirke er en økonomisk selvforvaltende kirke
Når der skal bygges eller restaureres en kirke er det den lokale menighed der er økonomisk ansvarlig. Og det gælder også den daglige drift.
Vi besøgte Biserica Sfanta Mahrama a Domnului, en ny kirke, som ligger i et ret fattigt område i Iasi. Kirken var indviet og i brug, men menigheden arbejdede flittigt med at lave mosaikker til væggene indvendigt, og ikonografen sad ved sit stafeli.
I Buhalnita er den meget gamle landsbykirke nyrestaureret og alle de indvendige felter er ’tegnet’ af ikonografens åndsinspirerede hånd. Processen har varet mere end 17 år. Udgifterne er dækket af indsamlede midler i menigheden.
I Barsana kirke gælder det samme. Klostrets nonner har sammen med den lokale menighed gjort det muligt at gøre kirken færdig, og de har sat deres helt eget præg på kirkens mange billedmotiver.
Der er noget genkendeligt i forhold til den rumænske ortodokse kirke i Ulbjerg og Isenvad.
Den ortodokse kirke har en stram hierarkisk struktur
Vi hører vores dansk-rumænske ortodokse præster understrege nødvendigheden af deres biskops velsignelse, før de påbegynder opgaver eller bekræfter aftaler.
Denne velsignelse indebærer mere end en godkendelse eller en anerkendelse.
Velsignelsen rummer biskoppens opbakning både konkret og åndeligt, og en forbøn for vedkommende, der måtte udføre opgaven.
Og så er det også nærliggende at spørge til præsternes lønforhold.
Så vidt kirkebesøgets vært Dan Sandu, så modtager præsterne cirka 45 % af deres løn fra staten. Resten af lønnen udredes af menigheden. Men de 45 % svarer til den skat der skal betales tilbage til staten.
Statens tilskud til præstelønningerne gælder for alle præster i Rumænien, uanset kirkesamfund.
Kirkens udfordring er sekulariseringen
Dan Sandu, præst og underviser på det teologiske fakultet i Iasi, oplever at mange rumænere fortsat følger de religiøse traditioner uden af vandre i de åndelige traditioner. Kultur mere end tro, som han udtrykker det.
Og han spørger: Hvordan er det i Danmark? Hvad gør I som kirke?
Samtidig må han konstatere at de pinsekirkerne har fremgang. Musikken er anderledes. Og de udleverer mad og tøj.
Den mellemkirkelige hverdag i Rumænien
Vi ønskede med vores kirkebesøg at spørge os ind på hvordan de forskellige kirkesamfund kan være kirke, side om side, og i hvor høj grad kirkerne kan være fælles som gudstjenestefejrende menigheder.
Derfor var det oplagt at opsøge Det Økumeniske Center / Studiecenter i Sibiu.
Her mødte vi professor Stefan Tobler, som er reformert kristen, og Marius Crisan, som er ortodoks kristen og teolog.
Begge gav os et spændende oplæg, med henvisning til både viden og erfaringer, også fra Transsylvanien, hvor både den lutherske og den reformerte kirke er tilstede sammen med den ortodokse kirke.
Her lever kirkerne side om side, i gensidig fred og respekt.
Ingen går til hinandens gudstjenester/liturgier, og kender ikke nødvendigvis til hinandens liv og lære.
Marius Crisan, som har arbejdet en del med den lutherske kirke, specielt i Skandinavien, anbefaler at vi i forhold til vores lokale rumænske kirker anvender begrebet: det mellemkirkelige fællesskab, frem for det økumeniske fællesskab.
Og videre: Det kræver tid at nå frem til et mellemkirkeligt frugtbart fællesskab, måske mere end en generation.
Marius Crisan henviste i øvrigt til erfaringerne fra Taizé, et klosterlignende broderfællesskab i det sydlige Frankrig grundlagt i 1940'erne af den schweiziskfødte, reformerte præst Roger Schutz (1915-2005).
Her mødes katolikker, protestanter og ortodokse kristne i et internationalt netværk i diakonal tjeneste. Og det der binder det hele sammen er de daglige gudstjenester.
Kort replik fra Maramures
Kirkebesøgets guide i Maramures, Ana Maria Chira, fortalte om kirkevandringen i hendes by i forbindelse med Bedeugen for Kristen Enhed:
Man går fra kirke til kirke. I den enkelte kirke er der en kort liturgi, ved en præst fra en af de andre kirker i byen.
Kort replik om mødet med Den Reformerte Kirke
Det havde været vigtigt for os at møde en repræsentant fra Den Reformerte Kirke.
Inden afrejsen fra Danmark var der en aftale på plads. Men i sidste øjeblik var vedkommende vært blevet forhindret.
Vi havde dog mødt den Reformerte Kirke gennem to andre besøg:
Den reformerte Kirke i byen Dej. Her var vores buschauffør Tibi Geaca guide. Det var hans egen sognekirke.
Roma Mission, den Reformerte Kirkes hjælpearbejde blandt zigøjnere og romaer i Cluj.
Anbefalinger til kommende stiftsture
- Begynd i god tid og læg en realistisk tidsplan med tydelig ansvarsfordeling
- Forberedelsesmødet var en givtig investering – både med viden og med muligheden for at hilse på kommende deltagere
- Programmet for stiftsrejsen skal være så tæt, at alle oplever at få fyldt på, men der skal være tid til refleksion og retræte for den enkelte
- Skift af hotel næsten hver dag var hårdt for nogle deltagere – overvej antallet af hotelskift
- Sikre, at der er væske med i bussen, vand og andet drikkeligt, måske også frugt og sødt
- Godt med samme bus og chauffør under hele turen
Afsluttende kommentarer
Stiftsrejsens deltagergruppe repræsenterede Viborg Stifts geografiske udstrækning, plus to repræsentanter fra Ribe Stift.
Alle var med til at opbygge et godt fællesskab i rejsegruppen. Alle bidrog med hjælp, det gode humør. den nødvendige fleksibilitet og indbyrdes opmærksomhed.
Med stiftsrejsen: Kirkebesøg i Rumænien, er der dannet en ramme for en fælles forståelse af Den Ortodokse Kirkes vilkår, udfordringer og muligheder.
Forhåbentlig kan denne erfaring medvirke til en stærkere relation og et øget samarbejde med herboende rumænere, både i forhold til personlige relationer og de mellemkirkelige relationer.
Rapportens afsender
Rapporten er sammendrag af skriftlige og mundtlige bidrag fra stiftsudvalgets deltagere i stiftsrejsen:
Ole Andersen, Simon C. M. Fuhrmann, Grete Bækgaard Thomsen, Karin A. Vestergaard