Ingen kirke bør stå alene
Viborg Stift har en venskabsrelation til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. I juli var kirkens ærkebiskop Musa Panti Filibus på besøg i Danmark, og i den forbindelse stillede stiftspræst Peter Fischer-Nielsen ham nogle spørgsmål om kirkens situation og om det globale fællesskab mellem kirker. Ud over at være ærkebiskop er Musa Panti Filibus også præsident for Det Lutherske Verdensforbund.
Af Peter Fischer-Nielsen
Hvordan har corona-situationen påvirket og forandret jeres kirke?
Da corona-situationen brød ud, var vi en af de første kirker i Nigeria til at tage situationen alvorligt. Vi begyndte straks at undervise menighederne om de basale forholdsregler som håndvask, afstand og mundbind.
Regeringens nedlukning påvirkede vores kirker på mange planer. Først måtte vi fortælle, at vi ikke kunne fejre nadver sammen, og det havde mange svært ved at forstå. Siden kunne vi heller ikke mødes og fejre gudstjeneste. I stedet opmuntrede vi til, at man kunne fejre gudstjeneste i sin familie eller i små grupper. Vi var meget fleksible og tillod, at lægpersoner kunne lede liturgien.
Vi brugte også sociale medier til at kommunikere om situationen og som et middel til at tilbyde kontakt til en præst. Det var lettest i byområderne. I landområderne var kendskabet til corona-situationen meget begrænset, og mange opfattede ikke sygdommen som et problem.
Mange af vores andre aktiviteter blev også påvirket. Vi er vant til at have aktiviteter i kirkerne alle ugens dage, men der gik næsten et år, hvor vi ikke kunne mødes. Heldigvis er folk igen tilbage, nu hvor situationen er blevet bedre.
Det er vigtigt at sige, at selv under nedlukningen var kirken aldrig rigtig lukket, for folk fandt måder at samles på i små grupper, i deres hjem og i familierne. Og vi havde heldigvis ressourcerne til at støtte dem.
Nu hvor corona-krisen er ved at være overstået, hvilke visioner har I så for de kommende år?
Vi opfatter os selv som en missional kirke. Det betyder, at mission og evangelisation er vigtige aktiviteter på alle niveauer. Vi vil gerne hjælpe unge mennesker og lægpersoner til selv at række ud til deres naboer med evangeliet. Vi har også trænet mange missionsmedarbejdere og sendt dem til helt nye områder i landet for også der at dele evangeliet om Jesus Kristus.
Når jeg taler om mission, så taler jeg ikke kun om mission i den snævre forståelse af ordet. Jeg tænker meget holistisk. Vi er for eksempel også optaget af at lære folk at læse og skrive, og mange af vores evangelister tager den opgave på sig blandt andet ved at starte helt nye skoler op.
Det diakonale arbejde gennem vores sundheds- og udviklingsprogrammer er også en vigtig del af vores missionsarbejde.
Stiftspræst for Kirken i Verden Peter Fischer-Nielsen og ærkebiskop Musa Panti Filibus.
I har en lang tradition for at have tætte relation med kirker i andre dele af verden. Er det stadig vigtigt, og hvad er udbyttet af en sådan relation i dag?
Vores kirke er en del af den store lutherske familie gennem Det Lutherske Verdensforbund. Det er meget vigtigt for os at engagere os i den lutherske familie, fordi det gør vores identitet som luthersk kirke dybere. Sammen kan vi reflektere over, hvad Gud kalder os til at gøre globalt.
Spørgsmålet om fællesskabet er meget vigtigt. Ingen kirke bør stå alene i denne globaliserede tidsalder. Vi har alle brug for hinanden, og gennem møder, besøg og seminarer støtter og inspirerer vi hinanden. Og vi vokser sammen i vores forståelse af holistisk mission og i vores engagement i retfærdighed, fred og forsoning i verden.
Og inden for den lutherske familie er vi bare så velsignede og glade for, at vi er forbundet til kirker som for eksempel Viborg Stift. Vi sætter stor pris på vores relation til Viborg Stift, og vi beder virkelig om, at vi må blive ved med at udforske, hvordan vi kan gøre denne relation dybere.
Der sker en gensidig vækst, når vi møder hinanden, og når vi deler vores gaver med hinanden. Hver især bliver vi beriget med noget, der kan gavne os i vores tjenester de steder, hvor Gud har kaldet os til at være.
Er der særlige bibelske passager, der er vigtige for dig, når du tænker på fællesskabet mellem kirker?
I Det Lutherske Verdensforbund har vi et slogan, der lyder: ”At være luthersk er at være økumenisk.” Det siger noget om den vægt, som vi lægger på fællesskabet med andre kirker. Vi erkender, at vi aldrig er kaldet til bare at være os selv.
Temaet for Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling næste år er meget vigtigt: ”Ét legeme, én Ånd, ét håb”. I Johannesevangeliet afslutter Jesus sin offentlige tjeneste med en bøn om enhed. Han beder om, at de alle må være ét. Dette fokus på enhed er meget vigtigt både for os i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og i Det Lutherske Verdensforbund.
