21. august 2020
Priser til drengekoret i Herning
Mads Bille og Herning Kirkes Drengekor modtog idag hver 75.000 kr. fra Kirkeminister Mette Madsens Fond.

Lisbeth Smedegaard Andersen fra fondsbestyrelsen overrækker blomster til Mads Bille.
Mads Bille får anerkendelsen for sit mangeårige arbejde som organist og korleder i Herning Kirke og for initiativet og ledelsen af Sangens Hus og sangskolerne flere steder i Danmark. Og Drengekoret får prisen for deres høje standard og for deres måde at gå nye veje. Priserne blev uddelt i Kirkeministeriet. Viborg Stift ønsker stort til lykke med anerkendelsen.

Karen Bunk modtager prisen på vegne af Herning Kirkes Drengekor.