Kulturbærer
-eller klods om benet
For nogen er præstegården en kulturbærer, for andre er den en klods om benet, sagde biskop Henrik Stubkjær i sin velkomst til de 120 fremmødte fra Ålborg, Århus og Viborg Stifter.De var mødt frem for at have fokus på præstegården gennem indlæg og debat, fordi vilkårene for boligerne forandres. I de seneste 10 år er der nedlagt eller solgt 270 tjenesteboliger.
Biskop Henrik Stubkjær
Den næstbedste gård
Professor Martin Scwartz Lausten fra det teologiske fakultet kender om nogen kirkehistorien, som han har forsket i og skrevet bøger om. Han kunne sætte præstegården i en historisk sammenhæng, hvor traditionen i slutningen af 1300 tallet var, at gården skulle være den næstbedste i sognet. Derudover havde kongen også beskrevet, at det var forbudt for præster at lave købmandsskab, og indrette præstegården til drankerhus.
Professor Martin Scwartz Lausten pointerede at i dag opføres sognegårde med kontorer, så mange opsøger ikke længere præsten i præstens bolig.
-Der er heller ikke megen prestige længere i at bo i præstegård, for det er ikke længere den næstbedste gård i sognet, konstaterede Martin Scwartz Lausten.
Professor Martin Scwartz Lausten
Iscenesætte os selv
-Vi drømmer om at bygge selv og iscenesætte os selv. Har man den mulighed som præst når man ikke er den der betaler, spurgte Arkitekt Mikkel Åris fra Quattro Arkitekterne i sit indlæg.
Han mener at man bør få lavet flere faste standarder, når man vælger at skal bygge en ny præstebolig idag.
-Der er væsentlige prisforskelle på de boliger der bliver opført og forskellige kvalitets niveauer.
Man bør kunne lave en standard på eksempelvis rumstørrelser, bæredygtighed og udbudsform.
Mikkel Åris nævnte også at mange gamle præstegårde ikke behøver at blive revet ned, men sagtens kan renoveres.
Arkitekt Mikkel Åris fra Quattro Arkitekterne holder indlæg.
Skimmelsvamp kan undgås
Jakob Ølgaard Nicolajsen fra kirkeministeriet var manden med tallene.
Han kunne fortælle at det samlede forbrug på præsteboliger på landsplan er 7%. Hvis man kigger på tallene over tid så ses det, at mange steder har store udgifter med års mellemrum. Det kan være et tegn på at præsteboligerne ikke løbende renoveres, men først bliver det når der kommer en ny præst til i sognet.
Jakob Ølgaard Nicolajsen pointerede, at noget skimmelsvamp måske kunne undgås, hvis man i stedet holdt præstegården løbende renoveret.
Jakob Ølgaard Nicolajsen fra kirkeministeriet
Wauv-faktor
Provst Jørgen Christensen fra Hillerød kunne fortælle, at ud af de tyve præstegårde der er i hans provsti, så er der kun tre han vil betegne som supergode.
-Så hvordan får man tænkt rekruttering ind i præsteboligen, for det kan være en wauv-faktor, fortalte Jørgen Christensen
-Hvorfor ikke få tegnet og designet den optimale attraktive grønne tjenestebolig - og så ellers rive ned og sælge de gamle.
Provst Jørgen Christensen fra Hillerød
Pendler-præster
Sognepræst Morten Rydal fortalte, at det efter hans mening går ud over den lokale forankring når præsten ikke bor i sognet, for så får man et andet kirkeliv.
-Så vil præsten tænke i komprimering af hverdagen, fordi mit hjem er et andet sted. Med en telefonsvarer der fortæller at der er træffetid mellem kl 13.10 og 13.54. Det er prisen for at ophæve bopælspligten, mente Morten Rydal.
Sognepræst Morten Rydal
En vilje-sag
Menighedsrådsformand Erling Vingborg erklærede sig selv for meget uromantisk når det gælder præstegårde.
-Kirken er en af de sidste institutioner der har bevaret begrebet tjenesteboliger.
De store gamle boliger afskærer jo mange mulige emner fra, at flytte til et sogn. Eksempelvis par der ikke kan flytte.
-Så hvorfor skal det ikke være en viljesag at vælge hvor man skal bo, sluttede Erling Vingborg.
Menighedsrådsformand Erling Vingborg
