Fortsæt til hovedindholdet
2018
Nyheder

Julekor og Juleglæde

Lige nu øves der på livet løs mange steder i stiftet for at blive klar til årets julekoncerter. Gjellerup er ingen undtagelse hvor mange har lyst til at synge sig til juleglæden.

Jeg elsker at synge og julen er jo en fantastisk højtid med en masse gode sange, fortæller Thomas Brier Larsen og Helene Bonde Buhl smiler
-Det gør mig så glad - det er en god udfordring, og det er nogen dejlige julesange vi synger.
De er begge med i årets julekor i Gjellerup, og der er mange der gerne vil være med.

Eftertragtet kor

-Jamen, det er meget populært. Der er lidt venteliste til at komme med i julekoret. Jeg vil gerne holde det så småt at det stadigvæk er socialt og overskueligt, fortæller en glad sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen.
Og det er ikke kun musik og glæde der er udbyttet af en øve aften med julekoret
-Det giver mig også en vis ro i kroppen når man har sunget, fortæller Thomas

-Det giver mig også noget i forhold til julens budskab - det gør det da helt klart. Man føler at får startet godt ud med fejringen af julen, supplerer Helene.

Sognepræst og korleder

For sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen var der også en skjult mission, da hun begyndte koret.
-Jeg kom til sognet for omkring seks år siden og tænkte at julekoret var en af de rigtig gode måder for mig at møde en masse folk i sognet på som jeg eller ikke ville komme i kontakt med.

Korleder og sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen

Hitlisten

Der er en no 1 på hitlisten over sange der skal synges.
-Min favorit…det må være The first Noel..., siger en eftertænksom Inge Marie, og Helene er enig
-…fordi den er så smuk og blid og en dejlig tekst.

For Inge Marie er der noget helt særlig over sangen, når alle rammer rigtigt og melodien sidder i skabet.
-Den er skøn og man kan høre der er lige det stykke i midten hvor mændene bare giver den gas, griner hun.

Udsolgt af salmebøger

De har syv øve aftener til at nå at blive klar til julekoncerten.
-Den femte øvegang det er der hvor vi begynder at sige at okay nu kan vi høre at der kommer noget ud af det på et tidspunkt. Men vi har helt sikkert brug for de syv gange vi har og den syvende gang hvor vi spiser pizza og hygger er også rigtig god fordi så kan vi blive ved indtil den sidder der, siger Inge Marie Kirketerp Hansen.

Det hele kulminerer med en koncert i kirken og 300 forventningsfulde gæster.

Der er jo er udsolgt på salmebøger tyve minutter før vi går igang og det er en fest hvert år, slutter en forventningsfuld korleder og sognepræst.

I Gjellerup er der mange der gerne vil synge sig til juleglæden.