Ny sognepræst ansat i Sparkær-Gammelstrup Pastorat og Stoholm-Kobberup Pastorat

Margrethe Münster Berg er pr. 1. april 2024 ansat som kirkebogsførende sognepræst i Sparkær-Gammelstrup Pastorat, Viborg Domprovsti med bistand til Stoholm-Kobberup Pastorat, Skive Provsti.

Margrethe kommer fra en stilling som sognepræst for Slesvig og Omegns danske menighed under DSUK.

Margrethe er allerede et kendt ansigt, idet hun i 2018 blev ordineret af biskop Henrik Stubkjær i Viborg Domkirke, og derefter i en periode på godt 2 år var ansat som vikar i Viborg Stift.

Viborg Stift ønsker Margrethe stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et godt samarbejde.

Margrethe Münster Berg fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Oprindeligt er jeg sønderjyde eller mere præcist alsinger. Jeg er vokset op i en musisk lærerfamilie, hvor det at synge i kirke- og kammerkor fyldte meget for mig.

Som ung overvejede jeg at studere teologi. Lysten var der, men jeg var afskrækket af de mange sprogfag – og af udsigten til at skulle holde begravelsestaler. I stedet blev jeg cand.mag. i musik og drama fra Aarhus Universitet, underviste nogle år i gymnasieskolen, og frem til udgangen af 2017 var jeg lektor ved Pædagoguddannelsen i Randers.

Parallelt med og i pauser i mit underviserliv har jeg læst Teologi for lægfolk, uddannet mig til og fungeret som kirkesanger, varetaget minikonfirmandundervisning, forestået babysalmesang, været sognemedhjælper og haft børnekirkekor.

Hvorfor blev du præst?

Da en bekendt fortalte mig om §2-ordningen, der kan give en ikke-teolog ansættelse som præst i folkekirke, ja, så behøvede jeg ikke overveje den mulighed mange minutter. Det var en uventet og fantastisk appelsin i min turban - sådan at få lov at skifte retning!

Siden januar 2018, hvor jeg blev ordineret i Viborg Domkirke, har jeg fungeret som præst i Øst- og Midtjylland, og de seneste to år som præst for det danske mindretal i Slesvig, udsendt af DSUK.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske 

i Danmark i dag?

At holde modet og håbet oppe. At insistere på at ville overkomme den nogle gange uoverstigelig afstand, der kan være mellem mennesker afskærmet fra hinanden bag hver sin ”persona” alias sociale maske. At finde handlekraft i forhold til klimakrisen og andre kriser.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Det vigtigste er til stadighed at nyformulere evangeliet i ord, salmer og ritualer, i praksis- og samværsformer - og gerne på tværs af generationer, i andre rum og på andre steder, så mennesker i alle aldre kan føle sig tiltalt af dets budskab, vejledt og trøstet. Det er at interessere sig for de vilkår, mennesker lever under, og tage aktivt del i den helt nødvendige grønne omstilling – vores allesammens skaberværk og livsgrundlag hér.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Noget af det bedste ved præstegerningen er bredden i opgaverne. Det er kontakten med mennesker fra 0 – 80+, samarbejdet med kirkens forskellige interessenter, og så når gudstjenester bliver høj tid!

Jeg er vokset op i landlige omgivelser, og nu glæder jeg mig til at flytte ind i præsteboligen i Sparkær og blive en del af livet dér og de andre steder, jeg skal virke.

Jeg glæder mig til igen at få et sammenhængende familieliv med bl.a. min teenagedatter, som allerede går i skole i Viborg. Fra 2010-2018 boede jeg i Viborg, har været i præstepraktik der, sunget i kor og været aktiv omkring B og U Dans Viborg og i Viborg Fortællekreds. Det er med andre ord kendt land, jeg har ønsket mig tilbage til, for jeg ved, at der er meget at glæde sig til!