Fortsæt til hovedindholdet

Elise er rollemodel for provstiernes nye koordinatorer

Erfaringer fra Viborg viser vejen:
Af Troels Witter

Millionstøtte til diakonien i Viborg Stift bygger på de erfaringer, som Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg har gjort sig – blandt andet med ansættelsen af en frivillighedskoordinator.

Elise Secher fremstår ikke umiddelbart som én, der kaster om sig med store armbevægelser. Derfor vil hun nok heller ikke selv kalde sig en rollemodel. 

Men det er ikke desto mindre dét, hun er.

Da seks provstier i Viborg Stift i slutningen af august modtog 14,5 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at fremme diakonien i stiftet, byggede beskrivelsen af
forsøgsprojektet på erfaringer, som er indsamlet i Viborg Kommune. Her har Elise Secher været ansat som frivillighedskoordinator siden 2019, og det er i stor udstrækning hendes jobprofil, der er inspirationen bag de koordinatorer, der nu skal ansættes rundt i provstierne for at koordinere diakonien foreløbigt de kommende fire år.

Hun glæder sig til at få en flok kolleger tæt på, og hun glæder sig over, at erfaringerne fra Viborg nu bliver brugt andre steder i stiftet.

– Jeg er fuld af begejstring over, at der er kommet penge til projektet. Det er en kæmpe mulighed, og lønmidlerne til koordinatorerne er en gave i sig selv. Det betyder, at diakonien kan komme langt bredere ud, siger Elise Secher.

ÉT TELEFONNUMMER TIL KIRKEN

Som frivillighedskoordinator har hun en meget alsidig arbejdsdag. Der er 150 frivillige spredt rundt på diakonale projekter over 35 sogne i hele kommunen, så der er et stort bagland at holde styr på. Samtidig har hun en tæt kontakt til kommunen og andre samarbejdspartnere som for eksempel boligselskaber, for hele grundtanken med frivillighedskoordinatoren er, at kommunen har én indgang til kirkens diakoni. Når der er så mange tilbud om alt fra sommerlejre til sorggrupper, er det ikke rimeligt at forlange? At en sagsbehandler kan vide, hvad der sker rundt i sognene. 

Men det ved Elise Secher – blandt andet gennem hendes bestyrelse, som består af repræsentanter fra alle sognene i kommunen. 

– Det er en kæmpe fordel for kommunens sagsbehandlere, at der er ét telefonnummer til kirken, og at de har en relation til den,
der tager telefonen, for kommunen har lige skullet lære os at kende, siger hun. 

Det er en kæmpe fordel for kommunens sagsbehandlere, at der er ét telefonnummer til kirken, og at de har en relation til den, der tager telefonen

Elise Secher, frivillighedskoordinator, Viborg Kommune

FINDER OG FASTHOLDER DE FRIVILLIGE

Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg, der i daglig tage bare hedder KSA, er organiseret som en forening. Det betyder blandt andet,
at der kan søges §18-midler fra kommunen til de sociale aktiviteter. Det kan kirkerne ikke gøre, men det kan KSA. Det er noget af det helt konkrete, som Elise Secher kan hjælpe de frivillige med, ligesom hun også hjælper dem med fondsansøgninger. Hun stiller også op med uundværlig hjælp til
mere lavpraktiske opgaver som indkøb, kommunikation og andre opgaver, der ellers godt kan suge energien ud af selv de
mest energiske ildsjæle. 

Og så kan hun hjælpe med at koordinere jagten på de frivillige, som der er stor rift om.

– Vi arbejder systematisk med at rekruttere de frivillige, og gennem KSA står vi klar med hjælp og støtte, så de bliver ved med at være frivillige på kirkernes tilbud. Nogle gange henvender kommunen sig også med borgere, der godt kunne tænke sig at være frivillige på et projekt. Det er et godt eksempel på, at samarbejdet går begge veje, fortæller Elise Secher.

SAMLER KRÆFTERNE

Hun peger også på, at man med en samlet koordinering kan få større udbytte af de enkelte sociale tilbud, som sognene sætter
i søen. Mange af tilbuddene kører fint på egen hånd, og det får de naturligvis lov til. Men der er andre tilbud, som fungerer bedre med en koordineret indsats på tværs af sognene.

– Der er nogle projekter, som er svære at køre i et enkelt sogn. Det gælder for eksempel vågetjenesten. Her kan jeg som frivillighedskoordinator hjælpe med at samle kræfterne, så vi kan samle nok frivillige til at få et godt diakonalt tilbud, der når så bredt ud som muligt i hele kommunen, siger Elise Secher.