Feldborg kirke
Klik på filmen og se dagens afsnit til den 06. januar.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden.
Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.
Tak fordi du så med
Det var sidste afsnit i vores Ventetids-serie. Tak til alle jer der så med. Det har været en fornøjelse at læse de mange tilbagemeldinger vi har fået..
De Hellige Tre Konger
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ›Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.‹ « Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Matthæusevangeliet kapitel 2
Gudrun Poulsen
1918-1999
Blev uddannet på Kunstakademiet 1945-52. Hun arbejdede naturalistisk med det danske vejr og landskab som tema; et yndet motiv var køer. Hun gjorde en stor indsats for kvindelige kunstnere i Danmark. Hendes foretrukne motiv var begivenhederne omkring Jesu fødsel. Hendes fortolkning af de religiøse motiver var ofte inspireret af nutidens krige og flygtningeproblemer.
Hun modtog Eckersbergs Medalje i 1989.
Få flere nyheder
Du kan tilmelde dig vores nyhedsservice fra Viborg Stift hvis du fortsat ønsker at modtage opdateringer fra os. Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsservice
Om serien Ventetid
Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.
Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul
Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.
Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.