Svingelbjerg kirke
Klik på filmen og se dagens afsnit til den 17. december.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden.
Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.
Adam og Eva
I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten. Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.
Første Mosebog kapitel 2
Erik Heide
født 1934
En vigtig del af Erik Heides værk består af udsmykninger i kirker. Blandt andet en række nye kirker landet over, hvor han har stået for en total udsmykning af kirkerummet med alterbord, prædikestol, døbefont, krucifiks osv. Han arbejder fortrinsvis i grove materialer som træ, granit og støbejern, og med en dyb forståelse og respekt for de kristne grundsymboler, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog.
Ud over kirkekunsten har Erik Heide skabt en lang række skulpturer og relieffer af mere verdslig karakter, også her med grove materialer og forenklede former, ofte dyreformer som fuglen, fisken, hunden – eller mennesket. Hans værker findes på pladser og torve i mange byer landet over.
Om serien Ventetid
Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.
Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul
Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.
Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.